pynt "Mors Dyt", "Ham selv" eller "O Jante".
Opfindsomheden har været stor, når danskerne skal finde på et budskab, som kan stå på de såkaldte ønskenummerplader frem for de klassiske bogstaver og tal.
Det har været muligt fra starten af 1990'erne, hvor interessen var stor for at betale for de helt personlige nummerplader. Men den ser nu ud til at være toppet og ligger på et stabilt og mere beskedent niveau.
Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har lavet for avisen.
Et kig efter årtusindeskiftet viser, at antallet toppede i 2007 med 969 sæt ønskeplader til biler og motorcykler i 2007. Tallet er nu faldet til omkring 300 eksemplarer de seneste par år. Det er ikke meget i forhold til, at der indregistreres omkring 200.000 nye biler om året - og cirka tre gange så mange brugte.
Der er flere årsager til faldet. Priserne for pladerne fik nemlig et løft op i netop 2012, mens især internettets fremmarch har bragt flere konkurrerende kanaler på banen til dét at få opmærksomhed på en nummerplade, hvor både private og virksomheder har kunnet købe sig til de specielle nummerplader.
Ingen sex
Rent praktisk koster det i dag 9.180 kr. at købe et sæt ønskenummerplader, hvor 1.180 kr. dækker nummerpladerne, og de 200 kr. er et ekspeditionsgebyr, mens man betaler 8.000 kr. for retten til at benytte ønskenummerpladerne i otte år.
Jørgen Rasmussen, som er underdirektør i Motorstyrelsen, peger på flere årsager til, at antallet nu er stabiliseret.
"Generelt kan man sige, at nyhedens interesse er faldet, og der er andre steder, hvor man kan få sit budskab ud, f. eks. på internettet," siger han.
Det er mest private, som ansøger om nummerpladerne.
Det kan være folk, som vil skrive deres ægtefællers navn eller initialer på nummerpladerne.
Her er dog en række krav, som skal opfyldes.
Kombinationerne af bogstaver og tal må nemlig ikke være krænkende.
"Vi vurderer, om det er inden for lovens rammer, og om det virker anstødeligt. Vi siger o. k. til langt det meste. Der er få ønsker, som vi ikke kan imødekomme," siger Jørgen Rasmussen.
»Det, som vi afviser, er ofte stof med seksuelt eller pornorelateret indhold. Det kan f. eks. være "MILF" eller "XXX",« siger Jørgen Rasmussen.
Tjekker ord bagfra
Det kan også være bogstavkombinationer, som kan relateres til voldelige politiske organisationer, f. eks. ISIS, eller noget, som er banderelateret, siger han.
Her var f. eks. banden Cobra aktuel for et par år siden. Tidligere er ord som "Sindssyg" og "Psyko" også blevet afvist.
Motorstyrelsen er nu også blevet opmærksom på bogstavsammensætninger, der tilsyneladende ikke har en betydning.
Medmindre man ser den i bakspejlet, hvor den er bagvendt. Det kan f. eks. være "LOHSAA", der bagvendt læses "ASSHOL". Men det kan også være andre ord og eller sammensætninger, som har et skjult krænkende budskab.
Følg os
Aarhus Midt
Aarhus Nord
Aarhus Syd
Aarhus Vest
Århus Onsdag
Erhvervsavisen Østjylland