Tog den dyre løsning og droppede gummi

De næste år står flere aarhusianske fodboldklubber overfor at skulle have nye kunstgræsbaner. Helt præcist er det de sorte, små gummigranulat-kugler, som de fleste baner er fyldt med, der skal helt væk. Forbuddet har EU vedtaget af miljømæssige årsager, da kuglerne, som bl.a. er et restprodukt af gamle bildæk, ender i naturen og forurener. Her træder forbuddet dog først i kraft om otte år.

Men i Lystrup har man allerede en bane, der lever op til de nye EU-regler. For kunstgræsbanen, der blev anlagt sidste år, er ikke fyldt med gummi-granulat, men naturprodukterne; sand, kork og olivenkerner. Og erfaringerne er indtil videre gode. 

»Vi har ikke hørt nogen af vores spillere være ked af at bruge den endnu. Alle synes, at den er fantastisk at spille på, og vi er rigtig glade for den,« fortæller Peter Dyhr, formand for Lystrup IF Fodbold.

»Og til andre klubber; så vil jeg ikke være bange for at skifte underlaget. Vi har også selv allerede planer nu og skal se, om vi ikke kan skaffe nogle penge til, at vores multibane også kan blive lagt om, så den muligvis får samme underlag. Fordi det er ti gange nemmere at holde det, og det er ti gange bedre,« lyder det fra fodboldformanden.

Mindre arbejde

En af de ting, man er særligt glade for ved den nye bane, er, at den ikke kræver særlig meget pleje. For med gummigranulatet, som man blandt andet også har i Lystrup på førnævnte multibane, der ryger de sorte kugler oftest ud af banen og ned i sko, sokker, tøj og tasker - men det problem har man altså ikke på den nye bane med det nye fyld. 

»Kunstgræsset på banen er ikke så langt som på andre baner, og så er det mere krøllet. Det gør det nemmere at holde på infillet (sand, kork og olivenkerner, red.). Mange af de traditionelle kunstgræsbaner er mere ’langhårede’ og skal køres igennem med måtter og river for at rejse græsset op og fordele infillet, og der forsvinder gummigranulatet også hurtigt fra banen. Det gør det ikke her, for udover det krøllede græs, så er infillet også så fint, at det faktisk bliver på banen,« lyder det fra Peter Dyhr. 

I klubben har man afsat 75.000 kroner om året til at ’drifte’ - eller vedligeholde banen - og det formoder Peter Dyhr vil have været højere med almindelig gummigranulat. 

Færre skavanker

Og så har banen også haft en anden positiv effekt: Nemlig færre skader. 

Kunstgræsbanen blev anlagt på klubbens gamle grusbane, hvor der i forvejen var dræn. Men inden man lagde kunstgræsset på, blev der lagt et såkaldt ’e-layer’, som er en blød og stødabsorberende sort skumbund, der i andre sportsgrene også går under navnet ’shockpad’. 

»Det gør banen blødere at løbe på, og den giver lidt efter. Og det har vi også kunnet se på vores spillere, for den her vinter har vi kunnet se, at folk ikke får de vanlige skavanker med ankler og skinneben. Selvfølgelig kan man stadig få hudafskrabninger på den, men det er ret mærkbart, at vi ikke har set samme belastningsskader nu i forhold til før,« siger Peter Dyhr.

Læg dertil, at banen har givet en pæn medlemsfremgang ifølge fodboldformanden, idet man ikke længere skal ud og køre efter træningsbaner andre steder om vinteren. Indtil videre har man med andre ord ikke fundet kunstgræs-håret i suppen. 

»Indtil videre forstår vi ikke, at man ikke har brugt den her type bane noget før,« lyder det fra fodboldformanden.

(God) nødløsning

Men der må være en hage ved banen - og det er der også, for banen med naturprodukter er 1,5-2 millioner dyrere end en kunstgræsbane med gummigranulat. Nu havde man i forvejen dræn i grusbanen, som den nye bane er lagt ovenpå, men uden ville den nye kunstgræsbane i Lystrup have løbet op i 7,5 millioner kroner mod 5,5-6 millioner med gummigranulat. Men det har aldrig været et tema at gå gummi-vejen, lyder det fra fodboldformanden: 

»Atså jeg tror ikke, hvis jeg skal være helt ærlig, at vi havde fået tilladelse til at lave en bane med gummigranulat. Vi bor inde i et stort villaområde, og på den anden side af vores baner, der er der marker og vandhuller. Og jeg tror simpelthen, at vi var blevet stoppet i at gøre det, fordi vores klub ligger, hvor den gør,« siger Peter Dyhr.

Spurgt til holdbarheden af banen, så er det et år senere stadig for tidligt at svare på, hvad den helt præcist er, men formanden har en ide om den: 

»Levetiden kender vi nok først om fem-seks år. Men altså vi har fået en 10-års garanti af producenten, og vi ved, at der ligger en tilsvarende bane nede i Dortmund, som er over ti år gammel, og den bruger deres førstehold blandt andet til at træne på. Og når et Bundesliga-hold træner på den, må man nok forestille sig, at det er en bane, der kan holde til at blive brugt en del,« siger Peter Dyhr.