Danmarks mest bæredygtige kunstgræsbane ligger i Stavtrup

I Stavtrup ryster man hverken på hænder eller fødder over et kommende gummigranulat-forbud, som EU forleden besluttede.

I foråret 2021 etablerede Aarhus-forstaden nemlig en ny kunstgræsbane med så bæredygtige materialer, at den i teorien kan spises. 

Det infill-materiale, der typisk bliver lavet af gamle bildæk - gummigranulat - er blevet udskiftet af et produkt udvundet af sukkerrør, og det er et 100 procent biologisk nedbrydeligt og kompostérbart materiale.

Peter Kaarup fra Stavtrup Fodbold forklarer:

»Vi havde faktisk en rigtig god grusbane, men da vi fandt ud af, at der var en mulighed for at anlægge en bæredygtig kunstgræsbane, var vi ikke i tvivl om, at det var det rigtig at gøre. Det her sukkerrørsmateriale burde ikke give problemer med naturen, og da vi ligger tæt på Brabrand Sø, har det også været vigtigt med en bæredygtig løsning, der tager hensyn til miljøet.«

Sponsorer elsker bæredygtighed

Banen, som blev etableret i foråret 2021, har en pris på cirka 4,7 millioner kroner, hvoraf de 1.365.000 kroner blev indsamlet via private donationer, erhvervssponsorater, fonde, lokale aktiviteter med videre. Resten kommer fra klubbens opsparing og fra tilskud fra Aarhus Kommune på 3 millioner kroner samt en halv million kroner på en miljøpulje fra Aarhus Kommune. Derudover er der master med LED-lys, som samarbejdspartner og sponsor fra lokal Aura har stået for. 

»Det er vores erfaring, at det har været lettere at samle penge ind til en miljøvenlig kunstgræsbane. Sponsorerne vil meget gerne være med til at støtte op om bæredygtighed. Vi har fået at vide, at vores bane er hårdere at spille på end baner med gummigranulat, men det er første generation af denne her type, og det kommer også til at udvikle sig. Så jeg vil anbefale, at alle klubber går i den bæredygtige retning alene af hensyn til miljøet,« siger Peter Kaarup, som har været formand i Stavtrup Fodbold i ni år og en af hovedkræfterne til anlæggelsen af kunstgræsbanen.

Han er ikke længere formand, men flittig oldboysspiller i klubben.

»Der er da nogle, der brokker sig over banens hårdhed og boldens bane, når den bliver spillet ved jorden, men alternativet ville være værre. Vi har fået et fantastisk produkt og er meget tilfredse,« fastslår han. 

Hvad har det betydet for klubben at få en kunstgræsbane?

»Helt grundlæggende er vi blevet bedre til at fastholde vores unge spillere, fordi de stiller krav om gode forhold. Vi har stigende medlemstal, der i dag er på 600. Der er rigtig mange, der hellere vil spille på kunstgræsbanen end på almindeligt græs,« fortæller Peter Kaarup. 

Han sidder i et kunstgræsudvalg med andre klubber, hvor der erfaringsudveksles.

»Jeg synes, at man fra kommunal side i endnu højre grad skal kigge op, hvordan klubberne får lavet den rigtige løsning. Vi er jo frivillige amatører og har et job ved siden af. Derfor er det jo ret vigtigt, at vi har en kommune som medspiller, og her har vores erfaringer været gode,« siger Peter Kaarup.