Kasper Dolberg køber kæmpestor lejlighed i 'Smilets By'
Landsholdsangriberen har ifølge eb.dk og Tinglysningen givet 9,3 millioner kroner for en lejlighed i Latinerkvarteret.
25-årige Kasper Dolberg, der kommer fra Silkeborg og i øjeblikket spiller i tyske Hoffenheim, har investeret i en lejlighed i Aarhus.
Det skriver eb.dk.
Af Tinglysningen fremgår det, at landsholdsangriberen har købt en lejlighed i Latinerkvarteret til 9,3 millioner kroner.
Der er tale om en lejlighed på intet mindre end 252 kvadratmeter.
Mediet skriver, at han dermed får samme base som sin kæreste Lærke Julie Tranberg.