De vil banke kaniner for at sikre sig førstepladsen
Et af Aarhus' mest succesfulde sportshold, Bakken Bears, lægger sig klar til at indtage førstepladsen i grundspillet.
En udebanekamp mod kaninerne fra Svendborg er vigtig for Bakken Bears’.
Bjørnene fra det nordlige Aarhus har tre kampe tilbage i grundspillet. De skal vinde to ud for at sikre sig førstepladsen i ligaen. Det skriver Bakken Bears i en pressemeddelelse.
Kampen mod Svendborg Rabbits er den eneste udebanekamp af de tre. Efterfølgende skal bjørnene og kaninerne mødes i Aarhus, og til sidst inviteres BMS Herlev til Risskov.
Sidste år mødtes de to hold i finalen, hvor bjørnene slog kaninerne. Derfor er Svendborg ude på at få revanche og forpurre nord-aarhusianernes chancer for en topplads i grundspillet.
De danske mestre fra Risskov håber på, at runde grundspillet af med et positivt momentum, som de kan tage med i mellemrunden.
Kampen starter klokken 19.00 i Rise Sparekasse Arena i Svendborg.