Chokerede Aarhus Fremad-fans i brev: »Vi kan ikke se os selv i øjnene«
Gruppe af Aarhus Fremad-fans reagerer i brev på salget af fodboldklubben til den nigerianske milliardær Shola Akinlade.
Som følge af gårsdagens granatchok ser vi ingen anden udvej end at nedlægge enhver planlagt aktivitet, herunder fortsat deling af klenodier fra samlingen og anekdoter fra klubbens historie, samt de fremtidige initiativer der lå i støbeskeen på fansiden.
Lars Kruse (direktør i Aarhus Fremad, red.) har hele tiden været åben om behovet for at få tilført kapital. Til Stiften indrømmer han at have skiftet mening ift. udsagnet om, at Fremad ikke var forlignelig med udefrakommende ejerskaber. Han trøster eventuelle skeptikere med det nyligt oprettede “DSNG2”, som konkret betyder, at ejerne aktuelt skal overbevise Lars Kruse (manden som allerede inden for et år har indrømmet at have ændret holdning), hver gang man ønsker ændringer.
Vi spørger os selv, hvad der sker jf. DSNG2 og beslutningsprocessen, når Lars Kruse er væk? Og vi spørger Lars Kruse, hvordan DSNG2 sikrer fremtiden?
Det hedder sig endvidere, at samarbejdet går begge veje, og at Fremad skal hjælpe med setup og knowhow om opbygning og drift i Lagos. Hvad dette dækker over, har man valgt ikke at benævne. Hvilke kompetencer og kapacitet er det, der kan trækkes på i Fremad? En klub, der efter Lars Kruses eget udsagn drejer nøglen om, hvis ikke for hans penge, og en klub, der kæmper med egne faciliteter, manglende frivillige hænder og forankring til lokalsamfund og sponsormæssig opbakning.
Modellen er ikke ny. Adskillige gange har rige klubber eller fonde købt sig ind i europæisk fodbold. Vi tvivler ikke på Sholas model i forhold til at gøre noget for sit lokalsamfund, hvilket vi finder yderst prisværdigt. Det betyder dog, at man for at skalere sin forretning, har behov for en pipeline ind på det europæiske transfermarked for sine talenter, og her skal man bruge en fodboldklub i Europa.
Aarhus Fremad bliver Sporting Lagos feederklub, altså en forretningsdel og ikke længere en fodboldklub. Det understreges af, at Shola til Bold.dk kalder Fremad for et “Business hold”. I lignende sager er det med al tydelighed kun et spørgsmål om tid, før flere klubber indlemmes i porteføljen, hvorfor det er ganske givet, at Shola allerede planlægger eller sågar har skabt kontakt, til en eller flere andre europæiske klubber som han påtænker at opkøbe ud fra samme overbevisning.
Den løftestang, man synes at klamre sig til, hedder “similar values”, nemlig at Sporting Lagos er et nigeriansk Aarhus Fremad og omvendt, omend de to klubber i virkeligheden er diametrale modsætninger.
Aarhus Fremad er en traditionsklub, forankret i og med respekt for historien, baseret på tæring efter næring, og glæden ved lokalsamfund og nærhed, mens Sporting Lagos er et ét år gammelt projekt med ambitioner om at blive Afrikas bedste hold og sælge spillere for milliarder.
Disse ‘Football Manager projekter’ findes i hobetal, men så snart ejerkredsen ikke opnår de forventede resultater på rekordtid, forsvinder penge og ambition som dug for solen. Vi kan ikke få øje på en klub, vi har færre fællesværdier med end Sporting Lagos.
Har Shola så valgt Aarhus Fremad på baggrund af vores store kapacitet og kompetencer jf. ledelse og strategi, vores sunde økonomi, og som udviklingsklub og talentarbejdende? Eller bunder opkøbet af en lille undseelig klub i en analyse af, at dette vil være langt lettere end at overtage en klub med en større fanbase og mere bevågenhed, hvor modstanden vil være større.
Med tanke på deres vision og økonomiske råderum kunne de have købt sig ind i klubber kendt for knowhow om opbygning og drift, i klubber med fokus på talentudvikling og akademi samt beviselig effekt heraf. Det har de helt bevidst valgt ikke at gøre med Fremad, og tanken om et ligevægtigt forhold fremstår fuldkommen usandsynlig.
Dette understreges af Lars Kruses udtalelser om, at hvis Shola er god nok til Harvard, så er han også god nok til os. Hvorfor er Aarhus Fremad så god nok til Shola?
Helt konkret ønsker vi DSNG2 erstattet af en juridisk bindende værdiaftale, med formålet at sikre grundlæggende elementer for fremtiden:
Klubbens handlinger skal varetage klubbens egne interesser som øverste prioritet.
- Evt overskud geninvesteres i klubben.
- Der kan ikke ændres ved farver, logo, placering mv.
- Brugen af og fokus på lokale talenter.
- Samarbejdet med Fremads amatørafdeling.
- Fuld gennemsigtighed med ejerkredsens øvrige ejerskaber og tilknytning til andre klubber.
- Langsigtet bæredygtig forpligtelse (herunder lønninger, renter, afdrag mv).
- Garanti for at man ved evt fremtidigt salg forpligter køber selvsamme kontrakt.
‘Fremad Nostalgi’ handler om tradition, historie, vidensdeling, passion og kærlighed. Kort fortalt; Fremad-ånden.
Med Sporting Lagos indtog frygter vi oprigtigt for klubbens fremtid, og på baggrund af ovenstående kan vi konkludere en manglende gennemsigtighed, som kun er til ejerkredsens fordel. Hvad der sker på kort sigt er én ting, men hvordan fremtiden ser ud, ved kun de.
På baggrund heraf tør vi ikke lægge vores æg i Lars Kruses kurv, for han er i praksis lige så uvidende om fremtiden som vi, og det er blot et spørgsmål om, hvorvidt der går et, tre eller ti år, før ejerkredsen har fuld råderet over beslutningsprocessen.
Vi kan ikke se os selv i øjnene hvis vi støtter en udvanding af vores elskede klubs identitet og ånd.
(Fremad Nostalgi skriver selv, at gruppen er fra ”det aktive fanmiljø i Aarhus Fremad Fodbold”, og at ovenstående udtalelse er udarbejdet af ”ildsjæle med 28 års anciennitet som fans af klubben”)