Nyt kvindestadion bør placeres i Vejlby-Risskov     

Nye og bedre rammer til byens bedste kvindehold kan med fordel placeres i Vejlby-Risskov. Det viser en ny undersøgelse fortaget af Rambøll. Forventet pris er 75,5 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
Vejlby Stadion. Arkivfoto

Det er Vejlby-Risskov, der kan danne de bedste rammer for kvindefodbolden i Aarhus. Det viser en netop offentliggjort potentialevurdering udarbejdet af Rambøll for Aarhus Kommune.

»Rapporten viser, at der er nogle spændende muligheder for at skabe et stærkt miljø for kvindefodbolden og fodbolden generelt i Vejlby-Risskov. Der har i mange år været et ønske om at etablere et egentligt Stadion 2, og nu har vi fået et oplagt bud på placeringen,« siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (RV) i pressemeddelelse:

Den radikale rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, Arkivfoto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix

Rambøll har undersøgt potentialerne ved placeringer i henholdsvis Tilst og Vejlby-Risskov. Ud fra en samlet vurdering peges der på Vejlby-Risskov. I rapportens konklusionen står der:

»Interessenttilkendegivelser og tekniske screeninger indikerer, at Vejlby-Risskov anlægget i et helhedsperspektiv rummer de største potentialer for udvikling af kvindefodbolden. Fordelene vil være koblingen til det eksisterende kvinde-senior miljø, videreudvikling af et bredt idrætsmiljø for foreninger og elite, anvendelsesmuligheder for opgraderet stadionfacilitet for flere aktører, udbygning af eksisterende stadionfaciliteter, gunstig placering for akademi i forhold til by og uddannelsesmuligheder. Potentialerne for udvikling af kvindefodbolden kan dog afhængig af tæt koordination i relation til den samlede anvendelse af idrætsanlægget – ikke mindst atletik - og afsætning af areal til etablering af nyt klubmiljø og akademi.«

Det er partierne bag det seneste budgetforlig, der har ønsket at afdække mulighederne for at styrke kvindefodbolden i Aarhus. I forliget står der blandt andet:

»Forligsparterne ønsker at belyse mulighederne for at løfte indsatsen markant i form af et mindre stadionanlæg, spillerfaciliteter og eventuel administration. For at afdække potentialet er der dog brug for ressourcer og prioriteringer. Der har med udgangspunkt i Tilst og Vejlby-Risskov været foretaget indledende drøftelser, men der er brug for at undersøge potentialerne og den mest hensigtsmæssige geografiske placering yderligere. Det skal ske via dialog med kvindefodboldens klubber, foreninger, relevante brugere indenfor herrefodbolden, herunder et eventuelt potentiale for afholdelse af superligafodbold i byggeperioden af nyt stadion i Kongelunden samt samarbejde med eksterne interessenter og fonde.

75,5 millioner kroner

Undersøgelsen åbner for, at det nye stadion vil kunne bruges af AGF, mens der bygges nyt stadion i Kongelunden. Det gør dog projektet op mod 24 millioner kroner dyrere, idet prisen stiger fra 51,5 millioner kroner til cirka 75,5 millioner kroner.

Nu skal vi arbejde videre med en placering i Vejlby-Risskov og undersøge muligheder for finansiering, så vi hurtigst muligt kan præsentere byrådet for en konkret indstilling.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (RV)

Merprisen skyldes primært, at der stilles skrappere krav til superligakampe end til kampe i kvindeligaen. Der skal for eksempel være bedre lys, et VIP-lokale og mobile madboder. Desuden skal være plads til mindst 10.000 siddende publikummer, hvilket betyder, at den eksisterende løbebane til atletikken ikke kan bruges og derfor skal genhuses. Det kan også være nødvendigt at starte med at bygge midlertidige tribuner, hvis det nye stadion skal stå klar inden AGF skal forlade Stadion Allé. I så fald vil byggeriet af tribunerne til det nye kvindestadion først kunne begynde efter, at AGF’s genhusning er afsluttet.

»Nu har vi fået en grundig analyse af de forskellige muligheder. Nu skal vi arbejde videre med en placering i Vejlby-Risskov og undersøge muligheder for finansiering, så vi hurtigst muligt kan præsentere byrådet for en konkret indstilling,« siger rådmand Rabih Azad-Ahmad.

I forbindelse med budgetforliget blev der afsat tre millioner kroner til det indledende arbejde, så der også kan indledes projektering og påbegyndes planproces, inden Byrådet præsenteres for en eventuel anlægsbevilling.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.