AGF henter tidligere FCK-direktør

Katja Moesgaard, som har en fortid i DBU og FC København, er nyt medlem af AGF A/S bestyrelse.

Artiklens øverste billede
Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF, har netop præsenteret Katja Moesgaard som nyt medlem af bestyrelsen. Foto: AGF

Når man som Katja Moesgaard har et CV, som indbefatter direktørtitler hos både DBU og FC København, så har det nok ikke krævet de helt store overtalelsesevner at komme ind i bestyrelsen hos AGF. Superligaklubbens bestyrelsesformand, Lars Fournais, lægger da heller ikke skjul på, at AGF’s nyeste bestyrelsesmedlem har en ganske interessant baggrund:

»Det er med stor glæde, at vi kan byde Katja Moesgaard velkommen i bestyrelsen for AGF A/S. Katjas cv indenfor oplevelsesøkonomien – og i særdeleshed fodboldbranchen – taler sit eget tydelige sprog om de kompetencer og den indsigt og erfaring, hun kan berige AGF A/S med. Hun har tidligere stået i spidsen for DBU og F.C. København, og det har givet hende et indgående branchekendskab, som nu kommer os til gavn,« lyder det fra Lars Fournais i forbindelse med, at klubben i en pressemeddelelse netop har offentliggjort Katja Moesgaard som nyt bestyrelsesmedlem.

I dag er Katja Moesgaard administrerende direktør i Brandr, Mindshare, og så sidder hun også i flere bestyrelser – blandt andet for Lokale & Anlægsfonden og Spot Festival i Aarhus, ligesom hun også er forperson for Kvindedivisionsforeningens bestyrelse.

»Jeg kan samlet set næsten ikke forestille mig en mere relevant baggrund for at sidde i bestyrelsen for AGF A/S, og vi har store forventninger til, at Katja kan bidrage til at udvikle vores forretning i en fortsat positiv retning,« fortsætter Lars Fournais i pressemeddelelsen.

Katja Moesgaard er 55 år og bosat i København. Hun var administrerende direktør i DBU fra 2011 til 2018, hvorefter hun frem til 2020 var kommerciel direktør i FC København. Nu er det AGF, som hun bliver en del af, hvilket det nye bestyrelsesmedlem ser frem til:

»AGF har for mig altid stået som en af de mest spændende fodboldklubber i Danmark. Potentialet i landets næststørste by er enormt, og det har den udvikling, AGF har gennemgået de senere år, kun været med til at sætte en tyk streg under. AGF er inde i en rivende udvikling - både sportsligt og kommercielt – og der venter nogle spændende udfordringer i de kommende år. Ikke mindst med det nye stadion, som vil give AGF nogle helt andre muskler at spille med, og jeg glæder mig til at være med til at bringe mine kompetencer og erfaring i spil, så vi får udnyttet det fulde potentiale,« siger Katja Moesgaard i pressemeddelelsen.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.