AGF præsenterer igen tocifret overskud

For fjerde år i træk kan byens førende forboldklub præsentere et tort overskud i et regnskab, hvor omsætningen er steget fra 144 millioner kroner til 189 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
Bestyrelsesformanden for AGF, Lars Fournais (t.v.), og administrerende direktør Jacob Nielsen kan atter glæde sig over sorte tal på bundlinjen. Arkivfoto: Ernst van Norde/ Ritzau Scanpix

Bestyrelsen for AGF A/S har behandlet og godkendt koncernens årsrapport for perioden 1. juli 2021 - 30. juni 2022.

Koncernens resultat før skat viser et overskud på 11 millioner kroner, og resultatet er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger for regnskabsåret.

Det skriver klubben på agf.dk.

Koncernens resultat er positivt påvirket af forøgede sponsorindtægter, offentlige tilskud samt afholdelse af stadionkoncerter.

Omsætningen er steget fra 144 millioner kroner til 189 millioner kroner, og den væsentligste årsag til denne stigning er afholdelse af udskudte events, herunder en forøgelse af restaurations- og cateringvirksomhed fra 8 millioner kroner til 22 miollioner kroner. Derudover kan stigningen henføres til en vækst i sponsorindtægterne fra 67 millioner kroner til 77 millioner kroner samt en stigning i anden omsætning, tjenesteydelser fra 14 millioner kroner til 35 millioner kroner, der hovedsageligt kan henføres til indtægter i forbindelse med afholdelse af stadionkoncerter ultimo regnskabsåret.

Koncernens eksterne omkostninger er steget med 19 millioner kroner fra 62 millioner kroner i 2020/21 til 81 millioner kroner i 2021/22. Denne omkostningsstigning kan primært henføres til administrationsomkostninger, som er steget fra 13 millioner kroner til 25 millioner kroner. Ovenstående stigning kan i væsentlig grad henføres til forøgede omkostninger som følge af afholdelse af events relateret til omsætningen.

Personaleomkostninger er steget med 10 millioner kroner fra 87 millioner kroner i 2020/21 til 97 millioner kroner i 2021/22. Stigningen kan henføres til stigning i antal ansatte og ikke mindst øgede udgifter til den sportslige sektor, herunder omkostninger til ophør af samarbejdet med cheftræner David Nielsen.

Og så er salget af Albert Grønbæk Erlykke til FK Bodø/Glimt ikke engang med i dette regnskabsår. Her er det forventet, at det alene vil give et tocifret millionbeløb.

»Trods et sportsligt udfordrende år kan vi for fjerde regnskabsår i træk præsentere et tocifret millionoverskud. Det vidner om en sund, bæredygtig forretning, der står på flere ben og er begunstiget af en flot opbakning fra samarbejdspartnere, sponsorer, aktionærer og fans. Resultatet skal endda ses i lyset af, at vi har investeret betydeligt i den sportslige sektor, og det er vores ambition, at vi fortløbende kan blive ved med at lægge lag på vores sportslige konkurrenceevne i bestræbelserne på at blive en etableret del af toppen af dansk fodbold og med tiden blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien. Det skal et nyt stadion i høj grad også bidrage til, og vi ser frem til, at første spadestik skal tages om godt et år,« siger bestyrelsesformand Lars Fournais.

Tilfredsstillende

»Det er glædeligt, at vi for fjerde år i træk kommer ud med et tilfredsstillende millionoverskud – ikke mindst med tanke på, at vi på den sportslige front langt fra levede op til forventningerne. På mange forretningsmæssige fronter har vi taget nogle store skridt de senere år, men vi kigger nu ind i en mere omskiftelig periode, når vi fra årsskiftet ikke længere har forpagtningen af Atletion-komplekset, og samtidig også inden længe skal indstille os på et stadionbyggeri med de følgevirkninger, det har. Vi er så småt ved at forberede alle vores interessenter – ikke mindst fans og sponsorer – på, at der venter os nogle vanskeligere forhold, før det ikke bare bliver godt, men rigtig godt med det nye stadion. Det er en periode, der kommer til at stille store krav til os alle, og vi har brug for en fortsat uformindsket opbakning fra byen, hvis vi skal stå solidt rustet, når vi rykker ind på vores nye hjemmebane i 2026,« siger AGF’s administrerende direktør Jacob Nielsen.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.