Martin Borch vil være med til at løfte idrætslivet i Aarhus

Ny sekretariatsleder i Idrætssamvirket Aarhus vil arbejde for forbedrede faciliteter og udfordringen med mangel på frivillige.

Artiklens øverste billede
Martin Borch har kontor på gangene i Ceres Arena, hvor Idrætssamvirket Aarhus holder til. Foto: Kim Skovrup Andersen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Idrætssamvirket Aarhus har fået ny sekretariatsleder. Navnet er Martin Borch, og han er sat i spidsen for paraply- og interesseorganisation, der tæller over 400 aarhusianske idrætsforeninger med cirka 90.000 medlemmer.

Efter 14 års ansættelse i Danmarks Idræts Forbund i Brøndby vender aarhusianeren hjem for at kæmpe de lokale idrætsforeningers sag. Martin Borch er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet med idræt som sidefag. Derudover har han i det meste af sin ungdom bevæget sig rundt i det aarhusianske idrætsliv med blandt andet fodbold og bordtennis.

»Min fornemmeste opgave er at varetage vores medlemmers interesser politisk. Det er godt gammeldags lobbyarbejde, der nok er det vigtigste. Så her i den første tid har jeg arbejdet på at få nogle relationer til de folk, der sidder på Rådhuset og i Sport og Fritidsforvaltningen. Og så kommer jeg til at deltage i og holde øje med en del udvalgsmøder og byrådsmøder. Det kan være svært for foreningsfolk at få styr på, hvad der foregår politisk, og hvordan man kommer igennem med sine ønsker. Sådan kan vi gøre en forskel for vores medlemmer,« siger sekretariatslederen og tilføjer:

»Den første tid har været mega spændende og enorm sjov. Jeg har mødt mange folk og fået bekræftet mange af de ting, hvor idrætten spiller en stor rolle i Aarhus. Og blevet bekræftet i, hvor stort potentialet er.«

Han understreger, at der generelt blæser positive vinde omkring idrætslivet i Aarhus.

»Kommunen vil jo idrætten lige så meget som os. Det er et fælles samarbejde, som jeg ser det. Vi kommer ikke langt, hvis vi bare kritiserer hinanden. Alle kan jo se, at der i Aarhus Kommune er noget af et efterslæb på facilitetsområdet, hvor der mangler haller og fodboldbaner. Det handler om at hjælpe med at finde løsninger, hvor vi kan nå længere for pengene og tænke faciliteterne til mange flere brugere i form af multifunktionalitet,« siger han.

Det er velkendt for de fleste, at Aarhus Kommune ligger i bunden i Idrættens Analyseinstitut såkaldte facilitetsindeks i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det meget bedre, og hvis vi skal helt op på den store klinge, så skal Aarhus være meget stærkere. Facilitetsmæssigt er vi en af dårligste idrætskommuner i Danmark, men vi har en mangfoldighed og vækst i forstæderne, hvor vi kan nogle ting, andre ikke kan. Jeg plejer at sige, at der stort set ikke er den udfordring i Aarhus Kommune, hvor idrætten ikke kan være en del af løsningen med sundhed og fællesskaber,« siger han.

2025-strategi

Martin Borch skal være med til at effektuere den strategiplan, som Idrætssamvirket Aarhus har vedtaget frem til 2025. Her arbejdes der med fire spor: At føre idrætspolitik, styrke kommunikationen, uddannelse samt udvikling af foreningslivet i kommunen.

Det handler om at øge kendskabet til Idrætssamvirket, opkvalificere af unge ledere og få de unge til at gøre comeback i foreningslivet. Derudover handler det om at få gang i nogle udviklingsprojekter, der understøtter frivilligheden og rekrutterer nye medlemmer. Sidstnævnte kunne gøres ved at hjælpe nye foreninger i gang med et start-kit.

»Strategiplanen giver mig en ramme for, hvad jeg skal være optaget af for at varetage foreningslivets interesser i Aarhus Kommune. Det er helt åbenlyst, at vi skal være med til at gå forrest i den grønne omstilling og bæredygtighed, som andre kan blive inspireret af og få gavn af,« siger han.

Hvor ligger de største udfordringer for kommunens idrætsliv, som du ser det?

»Udover facilitetsmanglen er det afgjort mangel på frivillige. Vi skal sætte os ned og diskutere, hvordan vi får fat på de frivillige, vi gerne vil have og være mere proaktive på det område. Men det er komplekst, fordi der findes forskellige typer af frivillige, og der kommer nye til. Det er en dynamisk størrelse. Vi skal finde ud af, hvad det er, som motiverer folk til at blive frivillige. Udviklingen går mod, at det skal være mindre forpligtende, og det bliver mere og mere sjældent at en foreningsformand sidde på sin post i en lang årrække som tidligere,« siger Martin Borch og fortsætter:

»Jeg tror også, vi kommer til at se flere og flere foreninger, der ansætter folk. Til det administrative eller som en form for daglig leder. Hvor det førhen var 100 procent frivillighed, der drev værket, vil man med ansatte kunne arbejde med større muskler.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.