Aarhus-sprinter er stadig Danmarks hurtigste
Kojo Musah genvandt lørdag DM-guld i 100 meter for mænd.
Aarhusianske Kojo Musah er Danmarks hurtigste mand og nu også dansk mester i 100 meter for tredje gang i træk.
Det stod klart, efter sprinteren sejrede i lørdagens finale i Aalborg.
I finalen løb Kojo Musah i tiden 10,28 sekunder, som er hans bedste tid i år.
Det var tredje gang i træk, at Kojo Musah kan kalde sig for dansk mester på distancen.
»Det er fedt at vinde igen. Jeg har været skadet en del, så jeg har virkelig kæmpet for det. Det er dejligt, at jeg trods nogle skadeproblemer får det til at fungere,« siger Kojo Musah til Ritzau.
ksa