Aarhusiansk ildsjæl nomineret til stor håndboldpris: »Det er fedt at blive anerkendt«

Fem ildsjæle fra hele landet er nomineret til prisen som 'Håndboldens Hverdagshelt' for deres store indsats i håndboldens tjeneste. En af dem er Thomas van Elst fra HEI Håndbold.

Artiklens øverste billede
Thomas van Elst er nomineret til prisen som 'Håndboldens Hverdagshelt'. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I håndboldforeningen HEI Håndbold har man en helt særlig ildsjæl, som takket være sin store indsats for særligt foreningens børn er nomineret til prisen som ’Håndboldens Hverdagshelt’, der bliver overrakt af Dansk Håndbold Forbund og værkstedskæden AutoPartner.

Ildsjælen hedder Thomas van Elst, og han er træner for intet mindre end tre hold, ungdomsansvarlig og håndboldskoleansvarlig - og en hel masse andet. Han kan nemlig slet ikke lade være med at engagere sig, for eksempel når der mangler en døm-selv-dommer, hvis der er brug for en praktisk hånd, eller der skal der skal samles penge ind til klubben gennem frivilligt arbejde.

Gennem corona-pandemien, som ramte også håndbolden hårdt, så Thomas van Elst muligheder frem for begrænsninger. Han lavede personlige håndboldtræninger i haverne, tog multibaner og strandbaner i brug og sørgede for at spillerne bevarede gejsten, motivationen og engagementet.

Morten Stig Christensen, der er formand i Dansk Håndbold Forbund og en del af juryen, som skal udvælge Håndboldens Hverdagshelt 2021, fortæller:

»Mens mange nok havde lyst til at kaste håndklædet i ringen, fordi mulighederne for at være sammen om håndbold var så begrænsede, så tog Thomas skeen i den anden hånd og fandt på kreative løsninger. Samtidig formår han at inspirere og motivere andre, og det er vigtigt, så det hele ikke afhænger af ham. Hans engagement er langt ud over, hvad man kan forvente sig af frivillige, og vi kan ikke takke ham nok for hans indsats,« siger han i en pressemeddelelse.

Bruger 20 timer om ugen

»Jeg har det rigtig godt med at være nomineret. Det er fedt at blive anerkendt for den indsats. Jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange timer, jeg bruger på håndbold. Med træning og kampe er det nok tyve timer om ugen,« siger han, da Lokalavisen Aarhus taler med den nominerede.

34-årige Thomas van Elst har været aktiv i håndboldsporten, siden han var 16 år gammel, og han har haft sin gang i flere aarhusianske håndboldklubber som AGF og Brabrand, men HEI Håndbold stå som noget helt særlig for ham:

»Jeg plejer at kalde HEI Håndbold for den største bonde-klub i Aarhus, ment på en kærlig måde i en god gammeldags forstand. Alle kender alle herude. Og alle hjælper til og har rigtig mange opgaver i Skæring Hallen. Det er også derfor, vi kan have et 1. divisions herrehold herude på amatørbasis,« siger Thomas van Elst, der er bosat i Skødstrup.

Om Thomas van Elst vinder titlen som ’Håndbolds Hverdagshelt’ bliver afsløret i løbet af foråret.

Udover æren får vinderen 20.000 kroner, hvoraf de 10.000 kroner går til vinderen selv, mens de sidste 10.000 kroner går til klubben.

Jeg plejer at kalde HEI Håndbold for den største bonde-klub i Aarhus, ment på en kærlig måde i en god gammeldags forstand. Alle kender alle herude. Og alle hjælper til.

Thomas van Elst, håndboldtræner i HEI Håndbold



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.