Kenneth blev træt af at lede efter padel-tider i Aarhus: Så nu har han åbnet sit eget center

Kenneth Lovén fra Solbjerg har åbnet et nyt padelcenter i Åbyhøj efter flere gange at have kørt til Odder for at spille. »Det var jo helt umuligt at finde en bane i Aarhus-området,« fortæller den nye padelcenter-ejer.

Artiklens øverste billede
»Jeg tror, når vi kommer rigtigt i gang, at så er det en fordel, at vi ligger så centralt og i cykelafstand fra universitetet, modsat mange af de andre steder, hvor man skal lidt mere ud af byen for at spille,« siger ejer Kenneth Lovén om de fem nye baner i Åbyhøj. Foto: Padel Ground Århus.

Padel-sporten, som bedst kan beskrives som en krydsning mellem tennis, squash, er i rivende udvikling. Ifølge tal fra Dansk Padel Forbund var der 203 baner i Danmark i 2020, men allerede bare et år senere er der nu 602 baner på landsplan.

Og at der er stor efterspørgsel efter både baner og tider, har også kunnet mærkes i Aarhus. Så meget, at Kenneth Lovén, der til dagligt bor i Solbjerg, følte sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd. For nu har han åbnet sit eget padelcenter på Sylbækvej 7 i Åbyhøj. Et center, der har fået navnet Padel Ground.

»Da jeg selv startede med at spille tilbage i 2019 - inden alt det her coronaræs, så var der kun tre centre i byen. Og der var jeg, og dem jeg spiller med, ofte nødt til at køre til Odder eller Fillerup for at finde ledige tider. Det var jo helt umuligt at finde en bane i Aarhus-området. Man skulle kende nogen, der kendte nogen eller være ude i sindssygt god tid,« siger Kenneth Lovén, der nu har åbnet et center med fem padelbaner.

Jeg blev bare bidt af det. Som mange andre sportsfolk, der har dyrket idræt på et vist niveau, og hvor hovedet stadig kan følge med, men bentøjet ikke kan så meget mere, så er padel altså en god ting.

Kenneth Lovén, medejer af Padel Ground i Åbyhøj.

Stadig kamp om banerne

I dag er der ifølge Dansk Padel Forbunds opgørelse ni steder at spille padel i Aarhus med et tiende på vej i Hasselager. Alligevel er der stadig kamp om at komme ind på padelbanerne.

»Jeg vil påstå, at mellem klokken 17 og 22 er alle baner i alle centre i Aarhus mere eller mindre optaget fra mandag til torsdag,« siger den nye centerejer og tilføjer:

»Men nu, hvor der er kommet ekstra baner, så tror jeg også, der kommer flere til og prøver det. Før i tiden kunne man ikke få en bane, og det tiltrækker jo ikke særlig mange nye spillere til.«

Fra fodbold til padel

Sporten er ikke blevet mindre populær af, at en lange liste af tidligere topsportsfolk har taget sporten til sig. Den tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo har eksempelvis åbnet et padelcenter i Harlev, og følger man Stig Tøfting på Facebook, vil man også få et indtryk af, at der er mange pensionerede fodboldspillere - og andre kendisser for den sags skyld - som har kastet sin kærlighed over spillet med det store bat.

Og Kenneth Lovén hører på sin vis til i det felt af sportsudøvere, der har taget et sportsligt vognbaneskifte. For han har selv en fortid med fodbold som divisionsspiller i Hvidovre i 90’erne. Men den tid, hvor han kunne spæne op og ned ad grønsværen, har kroppen for længst vinket farvel til.

»Bentøjet kan ikke så meget mere. Jeg får fibersprængninger hele tiden - og jeg får dem nærmest bare af at kigge på en fodbold,« fortæller den nye padelcenter-ejer og griner. Men her er padel kommet ind i billedet og er blevet en kærkommen substitut for fodbolden.

»Jeg blev bare bidt af det. Som mange andre sportsfolk, der har dyrket idræt på et vist niveau, og hvor hovedet stadig kan følge med, men bentøjet ikke kan så meget mere, så er padel altså en god ting. Det er ikke helt ligeså hårdt og belastende for kroppen som for eksempel tennis, badminton og sqaush,« siger han.

Det er blandt andet den mindre bane, at spillet spilles som double, samt banderne rundt om banen, som gør, at man ikke ligesom i tennis behøver at nå bolden i første omgang, der gør spillet mindre fysisk krævende ifølge Kenneth Lovén.

»På eliteniveau bliver der selvfølgelig stillet flere krav, men der er vi jo ikke. Alle kan være med, og det er også derfor, det er blevet så populært,« fastslår padelcenter-ejeren.

Det nye padelcenter i Åbyhøj er placeret i en tidligere listefabrik, som Kenneth Lovén har lejet til og med 2023, men som man håber på kan forlænges.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.