AGF-fans bød målmand "velkommen" med dødstrusler

FCK-målmanden fik ikke noget hjerteligt gensyn med AGF-fansene i søndagens kamp.

Artiklens øverste billede
FCK's målmand Kamil Grabara fik velkomst med dødssange på Aarhus Stadion. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCK-målmand Kamil Grabara fik ikke nogen særlig varm velkomst, da han søndag var tilbage på sin gamle hjemmebane, da AGF og FCK mødte hinanden.

Inden kampstart sang AGF-fansene sange, hvor teksten lød, at Kamil Grabara skulle slås ihjel, skriver Ekstra Bladet.

Han tog det dog rimelig roligt:

»Jeg forstår ikke dansk, så jeg var bare glad for, at de sang mit navn... Det var nogle af mine holdkammerater, der måtte fortælle mig, at de ville slå mig ihjel. Det er vel prisen for at skifte til FCK,« lød det fra polakken til Ekstra Bladet.

AGF tabte kampen 3-1.

cko

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen