Højbjerg Badminton til tops ved DM

Flotte sejre til spillere ved DM for ungdomshold

Artiklens øverste billede

I weekenden den 22-23. maj åbnede Badminton Danmark op for de Danske Mesterskaber for ungdomshold. Højbjerg havde 17 hold med i finale weekenden med i alt 88 ungdomsspillere, 4 trænere og 17 holdledere.

For langt de fleste spillere har ikke mødt andre spillere i konkurrence siden den 8. december 2020. Det lykkedes alligevel Højbjerg at vinde hele 6 rækker og de tre af rækkerne var DM i den bedste række i hver årgang. U11, 4+2, som er et sammensat hold med drenge fra Højbjerg og piger fra Viby, vinder suverænt.

U13, 4+3 får bronzemedaljer.

U15. 4+3 vinder guld.

U17, 4+3 vinder guld. Højbjerg har ikke siden 1992 vundet guld for U17 hold, så det er lidt historisk, at U17’erne tager denne titel hjem.

U11, 4+2 holdet består af Peter Simoni Faurholt, Frederik Blittrup, Storm Thillemann, Linus R Overgaard samt pigerne fra Viby: Emma Nissen Nielsen og Rosa Storm Callesen.

U13, 4+3: Marie B Østergaard, Mille Riis Sørensen, Dicte Uggerhøj, Nikoline Johansen, Aske Rømer Roslyng, Mads Svenningsen, William T Larsen, Oscar J Lennon og Christoffer Andersen.

U15, 4+3: Sophia Lemming, Klara Birkedal, Ingrid Have, Salomon Thomassen, Lasse Linderoth, Jakob Clausen-Jessen, Simon B Østergaard og Jesper Ø Christensen.

U17, 4+3: Sofie Amalie Lausen, Sofie Solveig Hansen, Freia Hansen, Jakob Houe Andersen, Mike Vestergaard, Calvin LK, Magnus Hansen og Jonas Pagh Almtoft.

Herudover vinder Højbjergs hold også flotte sejre i U11-3400, U13-3200-4 piger og U15-7600.

I U11-3400 var sejren meget suveræn. Ole Simoni Faurholt, Oliver Borring, Anton Hastrup Jensen og Carl Berner Nielsen var skarpe hele vejen igennem og levnede ikke deres modstandere mange chancer. Alle holdkampe blev vundet med hele 6-0.

Anderledes tæt var det for pigerne i U13-3200. Her kunne Selma Hee Kronborg Pedersen, Ellen Hartlev, Agnete LInd Effersøe og Kathrine Melchior Bendtsen juble over den samlede sejr, men først efter at den sidste afgørende holdkamp blev vundet i Golden Set.

I U15-7600 blev der spillet mange tætte holdkampe, men til sidst var det Elias Duch, Lasse Obel Schmidt, Alfred Bischoff-Jensen og Emil Lindberg Hansen fra Højbjerg som kunne fejre sejren. Bl.a. blev puljefinalen vundet i Golden Set og finalen blev vundet med 4-2.

gs

Læs også

Del artiklen