Århus-spillere vil ikke med i den nye fusionsklub

Der er ikke mange spillere fra det tidligere Århus Håndbold på holdkortet hos den nye fusionsklub Skanderborg Århus Håndbold.

Artiklens øverste billede
Foto: Århus Håndbold

For et par uger siden annoncerede de to østjyske herrehåndboldklubber Århus Håndbold og Skanderborg Håndbold, at de fusionerer og spiller videre på Skanderborgs licens, hvilket resulterer i en tvangsnedrykning fra HTH Herreligaen.

Men når det nye hold løber på banen, bliver der langt mellem de tidligere Århus-spillere. Det skriver TV 2 Sport.

Ifølge mediet har en række af de spillere, der blev fritstillet fra Aarhus-holdet, takket nej til at blive en del af Skanderborg Århus Håndbold og er i stedet på vej til andre klubber.

"Vi er enige med én spiller og er i dialog med yderligere fire. Og så er det rigtigt, at der er nogle spillere, som - helt fair - har meddelt os, at de hellere vil noget andet," siger sportschef i Skanderborg Århus Håndbold, Peter Bredal, til TV 2 SPORT.

jn

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen