AGF-klumme: Hellere pokaltitel end medaljer

Hvis valget står mellem endnu en bronzemedalje og en pokaltitel, bør sidstnævnte være at foretrække. Men selvfølgelig skal AGF gå efter det hele i sæsonens sidste tolv - forhåbentlig tretten - kampe

Artiklens øverste billede
Journalist Kim Skovrup har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme skriver han med fan-fingre om livet som supporter af ’De Hviie’ fra Fredensvang.

AGF har været en fakkel i corona-mørket for alle os fans, som holder med 'De Hvide fra Fredensvang'.

Men det er en bittersød fornemmelse, at det går så godt, når vi ikke må komme på stadion.

Sidst jeg var på Ceres Park for at se bold var 26. juli sidste sommer i et kort corona-afbræk for at fejre bronzemedaljer på trods af et nederlag mod Brøndby.

Og nu hvor foråret er ved at melde sin ankomst, og vaccinerne er gået i offensiven, er sulten efter at komme afsted og få dén totaloplevelse, som det er at se fodbold i levende live, særdeles stor.

Grundspillet er veloverstået, og AGF har levet op til forventningerne med en tredjeplads og nok så vigtigt: To semifinaler mod ærkerivalen fra Randers FC.

Dermed venter der mindst tolv - forhåbentlig tretten kampe - inden en sommerpause med EM, som bliver skudt i gang 11. juni.

Med en stærk skadesfri trup med en giftig Links og en topscorer-kandidat i Mortensen, bør AGF både gå efter noget metal og pokalturneringen, men hvis man skal vælge, og det kan sagtens være, man bliver nødsaget til det på et tidspunkt, synes jeg, det kunne være dejligt med en pokaltitel.

AGF's Gift Links har været sæsonens helt store spiller i denne sæson Her løber han fra Brøndby IF's Anthony Jung og Andreas Maxsø i 1-1-opgøret på Brøndby Stadion.

Jeg bytter gerne sidste års bronzemdeljer ud for en fjerdeplads og en pokaltitel.

Finalen skal spilles i Aarhus 13. maj, og det ville næsten være ubærligt, hvis AGF ikke er del i den finale. Med eller uden tilskuere.

'De hviie' skal med andre ord se rødt i et tætpakket forårsprogram, hvor der bliver nogle fede kampe mod de bedste hold i Danmark. En farve, holdet har det godt med, for når GF spiller i rødt, har man endnu ikke tabt i Superligaen.

Semifinalerne mod Randers FC bliver selvsagt nøglekampe. De spilles 8. og 15. april, men først venter en landskamppause, og så begynder det spændende Mesterskabsspil, hvor Brøndby IF, FC Midtjylland, FC København, Randers FC og FC Nordsjælland venter. Det er alle hold, som AGF i den nuværende form kan slå på gode dage.

Og så må Randers-forbandelsen gerne blive brudt. Der er fire forsøg til det, så det burde kunne lade sig gøre.

Afgørende bliver det, om reservespillerne og nogle af de nuværende skadede spillere kommer helt op i omdrejninger, hvilket er vanskeligt, når der ikke kører en reserveholdsturnering.

Spørgsmålet er også, om AGF kan hente syv point på ti kampe. Det er afstanden op til førerholdet fra Brøndby IF. Får de gule fra Vestegnen gummiben som i 2018?

Vinder AGF de to kampe mod Brøndby IF, er der muligheder.

Det bliver under alle omstændigheder nervepirrende, som det altid er at følge AGF.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen