Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Aarhus-løber chokerer med vanvittig tid:

"Det havde jeg slet ikke regnet med!"

Kojo Musah fra Aarhus 1900 løb i weekenden den hurtigste danske tid på 200 meter i næsten et kvart århundrede

Da Kojo Musah i weekenden løb Copenhagen Open på Hvidovre Stadion, kan man roligt sige, at han kom hurtigt ud af starthullet. Løberen fra Aarhus 1900 løb således den hurtigste danske tid på 200 meter i 24 år, og det gav ham selvfølgelig også en førsteplads i løbet.

Aarhusianeren løb over målstregen i den imponerende tid 20.67 sekunder, hvilket er ny jysk rekord og blot 0,13 fra dansk rekord. Den fine tid betyder også, at Kojo Musah nu nummer fem på den eruopæiske rangliste for i år.

Hovedpersonen var da også efter løbet selv ret overrasket over indsatsen.

"Det havde jeg slet ikke regnet med! Jeg gik ind til løbet med en forhåbning om at løbe under 20.95 sekunder. Så at se 20.67 sekunder på tavlen var vildt! Det er stadig noget, jeg har svært ved at forholde mig til. Men jeg er glad!," sagde Kojo Musah efter løbet til Dansk Atletiks hjemmeside.

Publiceret 05 August 2020 13:00