Casper Højer Nielsen lægger an til skud.

Casper Højer Nielsen lægger an til skud. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Casper Højers tordenstøvle redder AGF: Se højdepunkterne fra kampen mod FC Nordsjælland

Af
Jeppe Rafn

Det så sort ud for AGF, der 10 minutter før tid var bagud 1-0 i aftenens kamp på udebane mod FC Nordsjælland.

Men så landede bolden for foden af Casper Højers venstre ben, og den brandvarme venstre back bankede bolden i målet til udligning 1-1, som blev kampens resultat. Højer har i de seneste tre kampe scoret tre mål og lagt op til tre mål - helt uvirkelige tal for en forsvarsspiller.

AGF spillede i aften slet ikke på samme niveau som i søndags mod FC København, men havde alligevel flere store muligheder for at bringe sig foran, inden Mads Døhr Thychosen langt ude fra sparkede bolden ind over AGFs målmand William Eskelinen. Et mål som satte endnu et spørgsmålstegn ved, om svenskeren er god nok til at passe buret i Aarhus.

Se højdepunkterne fra kampen i videoen herunder:

Med pointtabet åbner AGF døren for FC København, der med en sejr i morgen på udebane over AaB kan tilbageerobre andenpladsen fra aarhusianerne efter den mindeværdige kamp i søndags, som AGF vandt 4-2.

Uanset resultatet af FCKs kamp i morgen bliver der spænding om fordelingen af sølv og bronze i den sidste runde i Superligaen på søndag. Her tager AGF mod Brøndby, mens FC København tager imod FC Nordsjælland.

Publiceret 22 July 2020 20:48