Det var blandt andet guldmedaljen fra pokaltriumfen i 1996, som Johnny Vilstrup solgte på en auktion. Johnny Vilstrup er i øvrigt ikke på dette billede fra finalen mod Brøndby IF.

Det var blandt andet guldmedaljen fra pokaltriumfen i 1996, som Johnny Vilstrup solgte på en auktion. Johnny Vilstrup er i øvrigt ikke på dette billede fra finalen mod Brøndby IF. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Tidligere AGF'er til medie: Derfor sælger jeg mine medaljer

Det er den tidligere AGF'er Johnny Vilstrup, der har solgt sine medaljer på en auktion i en Facebook-gruppe

Det fik nok en del fans til at spærrer øjene gevaldigt op, da det for nylig blev annonceret i en køb og salg-gruppe på Facebook, at en tidligere AGF'er anonymt satte tre af sine medaljer fra tiden hos 'de hviie' på auktion. Fredag klokken 20, da auktionen lukkede, blev det så afsløret, at det er Johnny Vilstrup, der står bag salget.

Han spillede i AGF fra 1996 til 1997, inden han måtte stoppe sin karriere som fodboldinvalid i en alder af 30 år.

Til KSDH.dk, der har et længere interview med den tidligere AGF-spiller, forklarer han, hvorfor han har valgt at sælge sin pokal-guldmedalje fra 1996, en sølvmedalje fra 1996 og en bronzemedalje fra 1997.

"For mig sidder minderne ikke i de her medaljer. Minderne har jeg inde i hovedet. Det var en fantastisk tid, og det var helt fantastisk at vinde de her medaljer, men de betyder bare ikke så meget for mig - selve medaljerne. Det er mere minderne, der betyder noget for mig. Og så tænkte jeg det ville være synd, hvis medaljerne bare forsvandt på et tidspunkt", siger han til AGF-mediet.

Medaljerne blev desuden solgt for 40.000 kroner.

Publiceret 10 July 2020 20:31