Foto:

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Se kæmpebrøleren:

Stor AGF-fejl skyld i nederlag mod AaB

AGF tabte torsdag den vigtige udebane-kamp mod AaB i jagten på sølvmedaljer

Af
Jonas Wrede Hansen

Det er vist forkert at sige, at AaB er en af AGF's favoritmodstandere efter genstarten af dansk fodbold. Torsdag aften tabte 'de hviie' således for tredje gang på blot en måned til AaB, da den jyske klassiker endte med en 1-0-sejr til det nordjyske hjemmehold. Dermed lykkedes det ikke for AGF at sætte FCK under et stort pres i kampen om sølvmedaljer, inden københavnernes svære udebanekamp i Herning. AGF kunne have minimeret afstanden til andenpladsen til et enkelt point. I stedet har FCK med AGF's nederlag nu mulighed for at komme syv point foran AGF, hvis holdet kan slå FC Midtjylland senere torsdag aften.

Kampen bølgede i første halvleg frem og tilbage med chancer i begge ender og skiftende spilovertag. I det 38. minut kunne Frederik Børsting dog let sparke hjemmeholdet foran, da han udnyttede en stor fejl af AGF's unge forsvarstalent Sebastian Hausner, der ikke fik nok fart i en aflevering tilbage til målmand William Eskelinen. Det endte i stedet med, at AaB's Frederik Børsting fik en friløber mod AGF-målet, som han udnyttede til kampens eneste mål.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det blev hellere ikke nemmere for AGF, da Nicolai Poulsen i starten af anden halvleg med en unødvendig hård tackling modtog sit andet gule kort og dermed blev udvist. Med ti mand på banen i det meste af anden halvleg blev det svært, og trods et par chancer lykkedes det aldrig for udeholdet at få point med hjem til Aarhus.

Dermed ligger AGF på en tredjeplads med seks point ned til Brøndby IF som den nærmeste konkurrent til bronzemedaljerne. 'De hviie' har fire point op til FC København, som dog endnu ikke har spillet deres kamp torsdag aften. Det betyder altså, at FC København kan komme yderligere foran i kampen om sølvmedaljer.

Se alle højdepunkter fra AaB 1-0 AGF herunder

Publiceret 09 July 2020 20:00