Målscorer Nicklas Helenius jubler sammen med AGF-træner David Nielsen.

Målscorer Nicklas Helenius jubler sammen med AGF-træner David Nielsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Se højdepunkterne: AGF vader i chancer mod OB - så kommer Helenius ind

AGF var inden den sene kamp mandag aften på Ceres Park i Aarhus mod OB sikre på at komme i top-6 og skulle spille om medaljer i foråret. Det blev dog ikke en sovepude for hjemmeholdet, der især i 2. halvleg satte tryk på fynboerne og spillede sig frem til en lang række store chancer.

Patrik Mortensen, Bundu, Casper Højer og Jakob Ankersen havde alle store muligheder for at score, men det virtuelle publikum på den store skærnm på stadion og TV-seerne måtte vente til et kvarter før tid på forløsning.

Nicklas Helenius, der tidligere har spillet for modstanderne, blev skiftet ind og blev i samme minut matchvinder med et bragende hovedstød på oplæg fra Alexander Munksgaard.

Sidstnævnte blev lidt af en helt, da han forinden på helt formidabel vis havde kastet sig på tværs af eget mål og reddet et skud, der ellers så ud til at have bragt OB ufortjent i front.

Med sejren på 1-0 og de tre point bevarer AGF tredjepladsen og står altså lige nu til at vinde bronzemedaljer i Superligaen, der efter næste runde tager hul på slutspillet mellem de seks bedste hold, der for første gang i slutspillets historie inkluderer AGF.

Publiceret 02 June 2020 00:00