P-scenen på Tangkrogen torsdag aften

P-scenen på Tangkrogen torsdag aften Foto: Michael Wulff Hansen

AGF-fans er samlet til drive in-fodbold på Tangkrogen

På P-scenen er der torsdag aften kørt en del biler ind for at se AGF spille første kamp i genstarten af Superligaen

Det er ikke muligt at se dagens Superligakamp mellem AGF og Randers FC som tilskuer på Ceres Park. Så hvad gør man så? Jo, en del AGF-fans er kørt til P-scnen på Tangkrogen i Aarhus, hvor kampen bliver vist direkte på storskærm.

Her åbnede pladsen klokken 17 med optakt, som blandt andet bød på live-musik fra Aarhus-bandet Zar Paulo, og så kiggede både cheftræner David Nielsen samt spillerne Niklas Backman og Alexander Munksgaard forbi til en kort snak.

Der er mange biler til drive-in storskærmsarrangement på Tangkrogen i Aarhus

Der er mange biler til drive-in storskærmsarrangement på Tangkrogen i Aarhus Foto: Michael Wulff Hansen

Det hele bliver styret af rapperen Jøden, der sammen med Ham Den Lange og Marki Snøre også har spillet sin nye AGF-sang.

Ifølge Østjyllands Politi var der før kampstart god stemning. Hvordan humøret er i pausen, hvor udeholdet Randers FC er foran 1-0, er dog nok en anden sag.

Publiceret 28 May 2020 19:57