AGF'erne jubler efter sejr over Brøndby.

AGF'erne jubler efter sejr over Brøndby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Superligaen åbner med et brag mellem ærkefjender

Folketinget har med vedtagelsen af fase 2 for genåbningen af Danmark givet grønt lys for at genoptage elitesport.

Det gælder ikke mindst Superligaen, som nu snart går i gang igen - dog uden tilskuere.

Genåbningen af Superligaen sker med det udsatte lokalopgør i Aarhus mellem AGF og Randers, der skulle være spillet 12. marts. Kampen kan få afgørende betydning for, om de jyske storklubber slutter i top-6, som senere på sommeren skal spille om medaljer, mens resten af Superligaen spiller om at undgå nedrykning.

Kampen mellem de jyske ærkefjender bliver sandsynligvis spillet 29. maj.

AGF oplyser, at klubben i dag vil præsentere en opsigtsvækkende nyhed for, hvordan klubben kan og vil inddrage fansene i kampen, som de altså ikke må se fra tilskuerpladserne.

jr

Publiceret 08 May 2020 09:21