Galoptræner Marc Stott med hingsten, der bliver opkaldt efter Sanne Salomonsen.

Galoptræner Marc Stott med hingsten, der bliver opkaldt efter Sanne Salomonsen. Foto: Jydsk Væddeløbsbane

Overdådig champagnedåb:

Karin Salling opkalder hest efter Sanne Salomonsen

Kong Salomon bliver døbt i champagne af kvinden, han opkaldes efter

Jydsk Væddeløbsbane bliver på lørdag skue for en spektakulær dåb og navngivning af en lovende hest, der er ejet af Karin Salling.

Det er en hingst, som Karin Salling har valgt at opkalde efter Danmarks rockmama Sanne Salomonsen. Hingsten skal Kong Salomon, og den bliver døbt i champagne af kvinden, som den er opkaldt efter.

Hesten er opdrættet hos det sjællandske Stutteri Stork, der også har opdrættet en af Karin Sallings andre heste, King David, der har løbet 1,5 millioner kroner ind i præmiepenge.

Kong Salomon er en lovende galophest, som skal trænes af den fremtrædende galoptræner på Jydsk Væddeløbsbane, Marc Stott.

Træneren og ejeren vil bistå Sanne Salomonsen, når hun døber Kong Salomon. Det sker lørdag 18. januar klokken 15.00 på Jydsk Væddeløbsbane, hvor alle er velkommen.

Karin Salling har ejet en række heste, der hedder noget med King eller Queen afhængig af hestenes køn.

Rockmama skal i øvrigt om aftenen optræde ved Trav- og Galopsportens Galla, der finder sted i Hermans, Tivoli Friheden.

jr

Publiceret 14 January 2020 16:08