Arkivfoto:

Arkivfoto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF i sorg:

En af klubbens store spillere er død

Den tidligere AGF-spiller Bjarke Gundlev er død i en alder af 88 år efter flere års sygdom

En af AGF helt store klub-legender er død. Det oplyser klubben lørdag på sin hjemmeside.

Det drejer sig om Bjarke Gundlev, der i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne sammen med spillere som Henry From, Aage Rou Jensen, Jørgen Olesen, Hans Chr. Nielsen og brødrene Erik og John Jensen var en del af det AGF-hold, der dominerede dansk fodbold. Tre gange var Bjarke Gundlev med til at vinde det danske mesterskab, og tre gange vandt han pokalturneringen med AGF.

Han er død i en alder af 88 år efter flere års sygdom, skriver klubben blandt andet i en flot nekrolog.

Her oplyses det også, at AGF i forbindelse med hjemmekampen mod Lyngby søndag, 8. december, vil mindes Bjarke Gundlev.

jwh

Publiceret 30 November 2019 10:42