Foto:

Foto: HenningBagger/Ritzau Scanpix

AGF taber til bundprop i underholdende kamp:

Se alle syv mål her

AGF kom foran to gange, men fik ingen point i dagens hjemmekamp mod Silkeborg IF

Af
Jonas Wrede Hansen

Det var i den grad underholdende at være til Superliga-fodbold søndag eftermiddag i Aarhus. Med hele 22.175 personer på lægterne, hvilket i øvrigt er rekord til en Superliga-kamp i Aarhus, var rammen ligesom sat fra start til kampen mellem AGF og Silkeborg IF.

Kampen måtte endda udskydes ti minutter for at få alle ind på tribunen. På banen lagde hjemmeholdet med de mange fans i ryggen da også bedst ud. De var mest på bolden i starten, men det var dog gæster fra Silkeborg der var skarpest, da Mathias Hebo Rasmussen med et langskud gjorde det til 1-0 til Silkeborg.

(Artiklen fortsætter under videoklippet)

Se højdepunkter fra dagens kamp herunder

Den føring holdt dog i kort tiden, da AGF's Bundu udlignede til 1-1, og i det efterfølgende angreb ghjorde Patrick Mortensen det så til 2-1 til hjemmeholdet. Det lignede stilingen frem til pausen, men det ændrede Ronnie Schwartz på, da han med et lob over AGF-målmand Aleksandar Jovanovic gjorde det til 2-2.

Nedtur i anden halvleg

Anden halvleg var ikke særlig gammel, da Patrick Mortensen igen bragte AGF foran. Med 3-2 på måltavlen var der god stemning blandt de mange aarhusianere på tribunerne. Det var dog kun lige indtil det 65. minut, hvor Ronnie Schwartz igen kunne udligne. Denne gang var det på et straffespark.

Det hele endte med et nederlag til AGF, da udeholdets Anders Hagelskjær i det 87. minut headede bolden i kassen til resultatet 4-3 til Silkeborg. Det var i øvrigt Silkeborg IF's første sejr i sæsonen. Nok ikke noget, der behagede de mange AGF-fans på lægterne, der måtte se sig slået for anden Superliga-kamp i træk. Inden de resterende kampe i denne Superliga-runde ligger AGF på en fjerdeplads med 20 point.

Kampen i tal

AGF 3-4 Silkeborg IF

  • 26' 0–1 Mathias Hebo Rasmussen
  • 28' Mustapha Bundu 1–1
  • 30' Patrick Mortensen 2–1
  • 42' 2–2 Ronnie Schwartz

Pausestilling 2–2

  • 48' Patrick Mortensen 3–2
  • 67' 3–3 Ronnie Schwartz
  • 87' 3–4 Anders Hagelskjær

Publiceret 20 October 2019 17:12