De dygtige fodboldspillere fra Bispehaven skal fanges og udvikles i et nyt samarbejde mellem AGF og FC Bispehaven.

De dygtige fodboldspillere fra Bispehaven skal fanges og udvikles i et nyt samarbejde mellem AGF og FC Bispehaven.

AGF skal nu spotte talenter fra Bispehaven

AGF og FC Bispehaven skal i fællesskab forløse talentpotientialet i Bispehaven

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Fodboldklubben FC Bispehaven er trådt ind i AGF Talentsamarbejde.
Klubben har ellers kun få år på bagen, men talentet i klubben er ikke at tage fejl af. To gange er spillere fra klubben strøget til tops i DBU's Danmarksmesterskaber i streetfodbold i U18-kategorie. Spillernes potentiale er altså stort og det potentiale skal AGF og FC Bispehaven i fællesskab forløse yderligere, skriver AGF.dk.
“Vi vil gerne være med til at løfte talentudviklingen og fremelske de individualister, der tydeligvis løber rundt i området, og vi tror også på, at vi kan finde dygtige spillere i en klub som FC Bispehaven. Mange af deres spillere har nogle færdigheder, som andre ikke har. Det skyldes blandt andet, at de har spillet en masse streetfodbold,” siger Rasmus Stenild, leder af AGF Talentsamarbejde, til AGF.dk
Talenterne i Bispehaven fører kun i ganske få tilfælde evnerne videre til eliteplan.
“Vi holder til i et socialt belastet område, og det har sine udfordringer. Mange af drengene stopper ganske enkelt med at spille fodbold. Det forsøger vi i FC Bispehaven at råde bod på, og give dem den disciplin, der er nødvendig for at spille fodbold i en klub. Det er en ekstra motivation for dem, at de kan komme ind omkring AGF's talentsamarbejde, og det gør forhåbentlig, at de holder fast i fodbolden,” siger Mohamed Amcha, formand for FC Bispehaven.

null

Publiceret 30 September 2015 08:00