Fremads vinderhold kunne hæve pokalen og modtage præmier efter en finalesejr på 7-3. Foto: Foto-Trine,vildmedfoto.dk.

Fremads vinderhold kunne hæve pokalen og modtage præmier efter en finalesejr på 7-3. Foto: Foto-Trine,vildmedfoto.dk.

Aarhus Fremad er byens nummer 1 i indendørs fodbold

Aarhus Fremad vandt de 47. uofficielle mesterskaber i indendørs fodbold i Bellevuehallen i Risskov

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Det kan godt være Aarhus Fremad har været byens nummer to og reelt er byens nummer fire, når det gælder udendørs herre-fodbold. Men når spillere rykker indenfor er de sorte med gule striber byens bedste.
Det stod klart, efter det 47. uofficielle Århus-mesterskaber i indendørs fodbold var færdigspillede. VRI var som altid vært i Bellevuehallen for arrangementet, der i år havde deltagelse af ti klubber. Det var VRI, AGF, Brabrand IF, IK Skovbakken, IF Lyseng, DGL 2000, VRI, Aarhus Fremad, Åbyhøj IF, Viby IF og Christiansbjerg IF.
Begge semifinale-kampe måtte ud i 'Golden Goal'(Første scoring efter ordinær spilletid vinder, red.) Christiansbjerg IF tabte 3-4 til Viby IF, mens Aarhus Fremad slog Brabrand med 4-3.
I finalen var Fremads seks spillere Michael GP, Anders Nissen, Bjørn Brokholm, Mathias Valentin, Søren Sinnbeck og Lennart Lindsted suveræne og bragte sig hurtigt foran med 5-0 i en kamp, som endte 7-3 over Viby IF. Søren Sinnbeck slog dermed en rekord, da han har vundet de prestigefyldte mesterskaber to gange med VRI og fire gange med Aarhus Fremad.

Store sejre

Den tidligere superligaklub fra Aarhus Nord har taget titlen seks gange siden 2006 og vandt de indledende puljekampe med 8-1, 7-1, 6-1 over henholdsvis DGL 2000, Lyseng og Viby samt en 5-4 sejr over Skovbakken.
Arrangøren fra VRI Fodbold var tilfredse med stævnet.
“Det var en meget hyggelig dag med 225 tilskuere. De fleste af spillerne kender hinanden fra udendørs fodbold, og det plejer at give en ekstra god stemning,” fortæller Kim Damgaard fra VRI Fodbold.
Overskuddet forventer han kommer til at blive mellem 12 og 15.000 kroner, og det går ubeskåret til VRI Fodbolds ungdomsafdeling.

Der deltog ti hold til de 47. uofficielle mesterskaber i indendørs fodbold i Bellevuehallen. Foto: Foto-Trine,vildmedfoto.dk.

Der deltog ti hold til de 47. uofficielle mesterskaber i indendørs fodbold i Bellevuehallen. Foto: Foto-Trine,vildmedfoto.dk.

DGl 2000(i røde sorte striber) deltog for første gang.

DGl 2000(i røde sorte striber) deltog for første gang.

TIdligere AGF-stjerner i aktion.

TIdligere AGF-stjerner i aktion.

null

Publiceret 07 January 2015 12:00