Redskaberne er frit tilgængelige i Lyseng Svømmebad og Gellerupbadet, så der er tale om fleksibel motion, som passer til en travl hverdag.

Redskaberne er frit tilgængelige i Lyseng Svømmebad og Gellerupbadet, så der er tale om fleksibel motion, som passer til en travl hverdag.

Dyrk styrketræning i vand

Nyt tilbud I Gellerupbadet og Lyseng Svømmebad

Af
Af Hanne Vammen

Har du et ømt punkt, eller vil du bare have styrket dine muskler? Så er de nye gratis AquaPunkt træningsredskaber i Lyseng Svømmebad og Gellerupbadet måske lige noget for dig.
ApuaPunkt er et træningskoncept i vand udviklet af Gigtforeningen. Træningsformen er både nænsom, effektiv og sjov på samme tid.
AquaPunkt er styrketræningsøvelser i vand, hvor vandet skaber modvægt. Der er plader, håndvægte og bolde og i alt 12 forskellige øvelser fordelt over hele kroppen. Øvelserne er beskrevet på nogle praktiske rondeller, som gæsterne kan tage med hen til bassinkanten.
Der er også AquaPlay til børn, som består af forskellige lege, der sætter børnene i bevægelse i vandet på en sjov måde.
"Vi skal have så mange gæster som muligt i bevægelse, og derfor er vores mål, at redskaberne ikke bare ligger stille. Vi gør en aktiv indsats for, at de bliver brugt", udtaler AquaCoach i Lyseng Svømmebad, Mette Poulsen, og fortsætter:
"I starten gik gæsterne rundt om redskaberne og kiggede interesserede på dem uden at gøre brug af dem. Derfor fandt vi hurtigt ud af at introducere gæsterne for redskaberne, og det har været en succes hos både børn som ældre. Alle har haft en god oplevelse med redskaberne".

Fleksibel motion

Redskaberne er frit tilgængelige i Lyseng Svømmebad og Gellerupbadet, så der er tale om fleksibel motion, som passer til en travl hverdag.
Folk kan træne, når de vil, og så meget de vil helt uafhængigt af ubekvemme holdtider.
I Lyseng Svømmebad og Gellerupbadet kan gæsterne altid få hjælp eller inspiration til øvelser af stedets AquaCoach. AquaCoachen er en livredder, specielt uddannet i træning i vand og har et synligt skilt på tøjet, så gæsterne tydeligt kan se, hvor de skal henvende sig med eventuelle spørgsmål.
Læs mere på www.aquapunkt.dk

null

Publiceret 06 November 2010 09:00