Video: Ny hovedindgang har fået en flyvende start

Den 100 år gamle træpavillon i Den Gamle By har fået sig en flyvetur - den er flyttet for at gøre plads til arbejdet med en ny hovedindgang

Aarhus I dag, fredag 8. januar, gik Den Gamle By i gang med museets nye hovedindgang. Ikke med et spadestik men med at højt løft af den karakteristiske pavillon, som ligger ned mod Cereskrydset. Video: Tahmasbi Der er ikke tale om en hvilken som helst pavillon, men den smukke runde træbygning, som stammer fra landsudstillingen i 1909. En kran løftede den mere end 100 år gamle trækonstruktion 14 meter op i luften og flyttede den 50 meter. Det gik godt, selv om der på forhånd var store bekymringer, fordi et forsøg på et forsigtigt løft ikke tegnede godt. ”Vi blev nervøse, da vi lavede et forsøgsløft for en uge siden. Da stod afstivningen simpelthen i faretruende buer. Men vi forstærkede støttekonstruktionen, og det holdt - den gav sig ikkle en tomme, da den svævede afsted,” sagde bygningsleder Niels Meyer umiddebart efter at pavillonen var sat på plads på jorden. ”Det hele er gået rigtig godt i dag,” fortsatte han med et stort smil. Selve flytningen tog bare 10 minutter, og så tog det mindst lige så lang tid at få pavillonen sat helt på plads på jorden igen. Står i Botanisk Have Den skulle lige drejes nogle gange og hjælpes til at stå helt rigtigt, men det tog kranføreren helt roligt. Han tog en smøgpause, mens han ventede på signal til at sænke det runde hus de sidste 30 centimeter. ”Det er min hverdag at flytte store tunge ting. Denne her er dog i den store ende. Det skal nok blive rigtig godt,” sagde han og fik ret. Kort efter stod den 20 tons tunge pavillon med en diameter på 15 meter på det plateau, der var forberedt til den, inde i Botanisk Have. ”Vi er glade for, at vi fik lov til at stille den fredede bygning her. Det er meget billigere at flytte pavillonen end at skille den ad og siden samle den igen. Vi har ret stor erfaring med at flytte store bygningselementer med kran,” forklarede direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn. Gæstgivergården_ Ny kæmpe restaurant i Den Gamle By Ny indgang om to år Nu er pladsen ryddet, så entreprenørerne kan gå i gang. Om et par uger laver de funderingsarbejdet og skyder pæle i jorden fra midt i februar og fire uger frem. ”Vi håber, at vi kan åbne den nye hovedindgang i december 2022, men vi ved ikke om tidsplanerne holder, så det må vi se,” sagde Niels Meyer. Flytningen markerer starten på næsten to års byggeri. Med den nye hovedindgang bliver byen ”vendt rundt”, sådan at gæsterne vil træde direkte ind i bydelen fra 1974 og gaden fra 2014. Som et stort overdækket torv placeres hovedindgangens foyer i overgangen mellem den fredede Botanisk Have og Den Gamle By. Pavillonen flyttes tilbage og placeres godt fire meter fra det sted, hvor den stod indtil flytningen. Hovedindgangen vil med sin nye placering være orienteret mod Aarhus midtby og vil via Thorvaldsensgade binde museet sammen med Aros og Musikhuset. ”Det her år har været ad helvede til” faktaboks: Fakta Ny hovedindgang Forventes at stå færdig om to år Åbner museet i retning af byen Leder gæsterne som det første ind i den nye del af Den Gamle By Er finansieret af en bevilling fra A.P. Møller Er finansieret af en bevilling fra A.P. Møller Er finansieret af en bevilling fra A.P. Møller Er finansieret af en bevilling fra A.P. Møller Er tegnet sammen med den runde pavillon, som stammer fra landsudstillingen Pavillonen er tegnet af arkitekt Anton Rosen og blev oprindeligt opført som Politikens stand. Den rummede et avistrykkeri, som udgav en daglig avis under landsudstillingen.

Læs også

Del artiklen