Aage V. Nielsen er tilbage i Aarhus efter et liv i Moskva: Danskerne har ikke fattet, hvor farligt det er

Det kan betyde meget at blive født på en dag, hvor der flages. Også selv om Aage som lille blev gal, når flaget kun var på halv. En bedstefar kunne forklare: Indtil middag flagede man for Danmark. Resten af dagen for Aage, der er født den 9. april 1950.

Med en sådan start på livet måtte Aage V. Nielsen blive historisk interesseret. 

Drengen voksede op på Store Torv i Aarhus, gik på Kochs skole, blev student fra Katedralskolen, cand.scient.pol. fra universitetet, og efter studier ved Europakollegiet i Brügge tilknyttet forskellige konsulentfirmaer. Undervejs i forløbet flyttede han til Moskva og oprettede her i 1995 konsulentfirmaet Vitus Bering Management ApS, der løste mange opgaver i det russiske samfund for sovjetiske, russiske og skandinaviske firmaer.

Den 24. februar 2022 sad Aage V. Nielsen med sin russiske hustru Yulia i Moskva, da præsident Putin indledte sit felttog mod Ukraine.

I dag har parret nu hjem i Aarhus efter et turbulent år.

»Da Putin angreb, tog min hustru og jeg en timeout på fire uger i forhold til fremtiden,« fortæller Aage V. Nielsen. 

»Det var ikke den første krise, jeg gennemlevede i Rusland. Som regel rettede tingene sig efter et stykke tid, men dette var anderledes. Efter fire uger var vi ikke i tvivl: Krigen ville fortsætte, og vores forretningsgrundlag forsvandt hurtigt.«

Parret lagde en plan for, hvordan det kunne få afviklet firmaet, realiseret værdierne og opnå familiesammenføring, så det kunne komme til Danmark. 

Den 7. december 2022 fløj parret ud fra Moskva til København via Beograd. Afviklingen havde taget 10 måneder.

»Der var tidspunkter, hvor jeg var meget nervøs for, om vi kunne få vores penge fri. Jeg havde hele tiden en plan B og sommetider en plan C klar. Nu er jeg ikke typen, der bliver nervøs eller bange, og det er en af grundene til, at jeg har befundet mig vel i Rusland i de mange år. Jeg har heldigvis en god politisk næse, så jeg roder mig aldrig ud i rigtig store vanskeligheder, men glider af eller træder et skridt til siden.«

Aage V. Nielsen har været gift med russere to gange. Hans første hustru Ella mødte han i Belgien. Hun havde tidligere været gift med en dansker, men ægteskabet holdt kun i kort tid. Siden mødte Aage V. Nielsen Yulia og »tabte sit hjerte fuldstændigt«. 

»Hun er enorm flot dame, men også meget brainy,« anerkender han. Yulia er civilingeniør og en af de allersidste, der gik på Leninskolen, kommunisternes managementskole. 

Parret blev gift i 1997 og lever sammen på 26. år.

I Moskva var der en stor omgangskreds – både familie og venner. Enkelte kunder blev optaget i vennekredsen. 

»Det var ikke ret mange, for et af problemerne i Rusland er løgnekulturen. Der er ikke ret mange derovre, du kan stole på,« fastslår Aage V. Nielsen og tilføjer, at kan du først stole på russere, går de gennem ild og vand for dig. Det samme gør du også for dem. 

»Jeg har haft en god ven, og han har én gang reddet mig gennem en situation, hvor et firma trak betalingerne i 10 måneder, inden vi fik pengene. Det er den eneste gang, jeg har været rigtig nervøs, for det kunne have kostet vores firma livet.« 

Masser af kultur

Rusland er et kulturelt eldorado. Der er masser af koncerter, operaer og balletter – altid på højt niveau. Aage V. Nielsen og hans hustru nød det hele foruden kunstudstillingerne, og han sang også i et internationalt kor i Moskva. Han fortæller engageret om Rusland og giver et indblik i hverdagen for almindelige mennesker i det store land.

»Rusland er en stor kulturnation akkurat som Tyskland. Qua det forhold, at jeg er født den 9. april, har jeg studeret Tyskland og især, hvordan landet kunne producere en Hitler. Hvis den politiske top er brutal nok, og det var nazisternes, kan du undertrykke, hvad der måtte være af kultur, og det er lidt det samme, man har set i Sovjetunionen og i Rusland, hvor det gik i bølger og der skiftevis blev strammet og slækket.«

»Perioden fra Gorbatjov, til Putins første periode, var et relativt liberalt system. Putin fik ros, da han kom til, og hans første periode var præget af økonomiske reformer.«

På det tidspunkt sad Aage V. Nielsen i de styrende organer i AEB, Association of European Business i Moskva. Organisationerne hjalp de russiske ministerier med input til lovgivningen.

»Putins minister for handel og udvikling Herman Gref blev sat til at forberede en reformplan. Han kom til AEB og sagde, at han havde brug for input til 165 lovgivningsinitiativer. Det havde vi ikke ressourcer til, men vi kunne godt prøve at hjælpe med de 30.« 

Et Napoleon-kompleks

Aage V. Nielsen har i Moskva stået i første række og mødt prominente russere som Sovjetunionens sidste præsident Mikhail Gorbatjov, tidligere premierminister Jevgenij Primakov samt Boris Beresovskij og Nikolai Glushkov, to forretningsmænd, der begge døde i England under mystiske omstændigheder.

En flyvetur fra København til Moskva blev også meget interessant, da tidligere premierminister Jevgenij Primakov satte sig i nabosædet, og vi fik en interessant samtale om Mellemøsten, der var Primakovs speciale. 

»Jeg har stået få meter fra Putin ved et par receptioner. Han er lillebitte og må have et Napoleon-kompleks ud over alle grænser. Han har udviklet sig til en særdeles bevidst herre med hensyn til brug af magt og er fuldstændig skrupelløs. I Rusland falder folk ud ad vinduerne, forsvinder sporløst eller får fængselsdomme fra seks til 15 år eller mere. For ingenting.«

Det er ikke lykkedes Rusland på 30 år at omstille sin civile økonomi til en vækstøkonomi med velstand for den brede befolkning. Det har derimod en række af de tidligere sovjetrepublikker og østeuropæiske lande. De har opnået en væsentlig højere økonomisk vækst, end Rusland har været i stand til og med en meget bedre indkomstfordeling, vurderer Aage V. Nielsen og konstaterer: Indkomstfordelingen i Rusland er ekstrem skæv. Landet har den højeste Gini-koefficient, som registrerer uligheden, blandt alle industrialiserede lande.

»For to år siden oplyste det statslige statistiske kontor, at 13 pct. af russerne levede under fattigdomsgrænsen. Det tal gav oligarken Oleg Deripaska ikke noget for, da enhver kunne se, at mindst 60 pct. levede i fattigdom. Og så fik han ellers på puklen, mindes Aage V. Nielsen. 

»Når vi ser rundt i vores omgangskreds, så har de højtuddannede med gode stillinger ingen problemer, men dem, der ikke har, ville jeg ikke bytte med. De bor i nedslidte boliger, der måske kun er 30-40 år gamle. Vedligeholdelsesstandarden er elendig. Lønniveauet er beskedent, og der skal ofte to indkomster til, hvis man skal have en tålelig tilværelse. Jeg holder meget af russere, og når du kommer ind på livet af dem, er de meget gæstfrie, og de skal bare have en lille undskyldning for at holde et party.«

Den betændte krig

Krigen har ifølge Aage V. Nielsen nærmest forgiftet samværet mellem russere. 

»I dag kan man ikke føre en reel samtale med en russer heller ikke med venner og dårligt nok familien. For alt det med Ukraine er bare no-go. Det fører kun til skænderier.« 

Men forholdet mellem Rusland og Ukraine kan ikke forstås blot i forhold til den aktuelle krig.

Aage V. Nielsen vurderer, at Rusland i århundreder har betragtet Ukraine som en del af Rusland. Nok bestod Sovjetunionen qua navnet i princippet af forskellige republikker, men reelt var der én stat, og den blev styret fra Kreml.

»Ukraine fik sin selvstændighed i forbindelse med det sovjetiske kollaps i 1991, men Rusland ville fortsat bestemme i Kyiv. De store uroligheder på Majdan-pladsen i Kyiv i 2013-2014 med krav om demokrati afslørede, at demonstranterne var stærkere end magthaverne,« påpeger Aage V. Nielsen.

Russerne havde indgået en aftale med styret i Kyiv, men den overtrumfede demonstranterne. 

»Det fik russerne til at annektere Krim, og netop den overtagelse havde stor opbakning i den russiske befolkning, fordi det var gammelt russisk område. Selv dem, der var imod Putin i 2014, syntes, at Krim-overtagelsen var en genistreg af Putin,« siger Aage V. Nielsen.

Siden indledtes kamphandlingerne i Østukraine, og russerne var på det tidspunkt i gang med en modernisering af hæren. En konflikt i Georgien i 2008 havde afsløret en nedslidt hær.

En mere moderne russisk hær blev for første gang sat ind i Syrien. Det russiske styre begyndte langsomt at forberede befolkningen på, at der kunne opstå konflikter med Vesten.

»Jeg husker, at man i efteråret 2020 havde en række tv-udsendelser over temaet: Kommer der en tredje verdenskrig og hvem vinder? Svaret var Rusland.«

»Med Afghanistan, Trump og splittelse i Europa erkendte den russiske topledelse, at hvis man skulle slå et slag i bolledejen, skulle det være nu,« husker Aage V. Nielsen.

Propagandaen blev intensiveret, og Putin skrev sit store essay i juli 2021, hvori han blandt andet fastslog, at Ukraine var ikke en nation, men et stykke land, og ukrainerne var samme folk som russerne. Derfor kunne der ikke være to folk, og der er tale om en 400-årig historie. Putins senere taler er essensen af det essay. 

Helt frem til angrebet startede den 24. februar 2022var russerne i tvivl: Ville der ske noget militært? 

»Det var meget få i vores omgangskreds, der troede, at der ville komme et angreb. Fra efteråret 2021 troede jeg selv på det, for Putin havde fået en besættelse, og det øgede sandsynligheden.«

Propaganda i tv

Aage V. Nielsen erindrer, at det fra september 2021 ikke var muligt at åbne for fjernsynet uden at høre om alle de problemer, som russere, der boede i Lugansk og Donetsk, havde. 

»Man begyndte at forberede den russiske befolkning, og med krigens udbrud blev det anderledes. Vores venner var splittede. En tredjedel var klart imod, en anden tredjedel var for, mens den sidste tredjedel ikke kunne finde ud af det,« vurderer Aage V. Nielsen.

Efterhånden som tingene strammede til, voksede tilslutningen til den militære operation, og det er virkelig farligt at give udtryk for modstand. 

»Der har siddet folk på en restaurant og talt om krigen for efterfølgende at blive pågrebet, fordi der sad informanter og lyttede. Vi, der har været mange år i Rusland, er forbavset over, at det moralske kompas ikke har været stærkere i den russiske befolkning. På et eller andet tidspunkt, må folk spørge: Hvordan kunne vi starte en krig mod vores eget broderfolk. Cirka en fjerdedel af russerne er gift med ukrainere, og jeg behøver ikke gå længere end til min egen hustru. Hendes far var ukrainer.«

»Løgnen er svøbe nr. 1 for det russiske samfund. Du ved aldrig, hvornår tingene er rigtige, og hvornår de er falske. Det er ikke et problem for den russiske topledelse at fyre den ene løgn af efter den anden. De er ligeglade, og det gennemsyrer hele samfundet. Der koster på effektivitet, og tillid er nærmest ikke-eksisterende. Putin og den øverste topledelse er kun interesseret i, hvor meget de kan få af Ukraine. Det lykkes nok ikke at få hele Ukraine, og på et eller andet tidspunkt er de parat til at acceptere en våbenhvile, og så får vi våbenstilstand i tre-fem år, inden det fortsætter igen,« lyder Aage V. Nielsens analyse.

Advarsel til Europa

»Europæerne – herunder ikke mindst danskere og tyskere - har ikke fattet, hvor farligt det er. Russerne er også interesseret i at sætte ild andre steder i Europa,« mener Aage V. Nielsen.

Russernes hovedmål er at ødelægge relationerne mellem Amerika og Europa og ødelægge relationerne internt i Europa, lyder vurderingen.

»Jeg frygter meget, at det hele kan eskalere. Der tror jeg at europæerne og i særdeleshed danskerne er naive i forhold til, hvad der kræves. Man skulle simpelthen bare se at komme i gang med at øge forsvarsbudgettet og ikke mindst kampkraft og mobiliseringsevnen i de europæiske samfund her og nu. Russerne er oppe at køre i højeste gear nu.« 

»Man kan ikke rigtig forestille sig, hvad der kan ske i Rusland. Men et sted, der kan ske noget – det er ude i regionerne. Hvor Sovjetunionen faldt sammen fra toppen, så kan man komme til at opleve at det eksisterende russiske imperium falder sammen fra regionalt niveau. Der sidder mange kloge hoveder rundt i visse regioner i Rusland. På et tidspunkt kan der være nogen af dem, der siger, at nu er det på tide, at der sker noget andet,« påpeger Aage V. Nielsen fra sit hjem, der nu er i Aarhus.