Centrale veje spærres: Halv kilometer rør skal ned i jorden

Større anlægsarbejde i Aarhus C i påsken.

Artiklens øverste billede
Foto: Casper Dalhoff

Mens trængslen er på sit laveste, når mange af os nyder påskeferien, er Kredsløb trukket i arbejdstøjet. 

Forsyningsselskabet skal i gang med at etablere første strækning af det kommende fjernkølenet, og det får betydning for nogle centrale strækninger i Aarhus. 

Der skal nemlig etableres en halv kilometer rør i Sydhavnen, som skal forbindes med Aarhusværket, og derfor er man nødt til at omdirigere trafikken til og fra Europaplads, oplyser Kredsløb i en pressemeddelelse. 

Omdirigeringen sker fra om aftenen den 5. april til om morgenen den 8. april. 

Fjernkølenettet skal udover at levere køling til erhverv, kontorer og hoteller i Aarhus også bidrage med overskudsvarme til fjernvarmentettet og dermed gøre fjernvarmen grønnere. 

»Nu starter vi et nyt kapitel med at etablere et fjernkølenet, så erhvervsbygninger, kontorer og hoteller kan få kølet deres bygninger på næsten samme måde, som man kender det fra fjernvarme. Dermed undgår man at skulle bruge plads og ressourcer på egne køleanlæg, og vi kan samtidig udnytte den overskudsvarme, der dannes med køling, tilbage i fjernvarmen,« fortæller Bjarne Munk Jensen, der er adm. direktør hos Kredsløb. 

Arbejdet omfatter nedgravning af 500 meter fjernkølerør, og der etableres stikledning til kunderne ved Europaplads, ligesom belægning brydes op og reetableres. 

Selvom det er et omfattende og tungt arbejde, der skal gå hurtigt, vil man ifølge projektleder Lasse Kjelgaard Jensen tage de fornødne hensyn i etableringsperioden. 

»Det er et stort arbejde at etablere fjernkølerør i den størrelse, som vi skal have afsluttet inden for relativt kort tid. Derfor vil man kunne høre, at der arbejdes med maskiner, og der kører tung trafik til og fra pladsen. Dog vil vi gøre, hvad vi kan for at mindske generne og tage de fornødne hensyn ved f.eks. at udføre det mest lydte arbejde i dagtimerne. Vi håber, at man vil bære over med os i den korte periode, vi har til rådighed,« siger han.

Etableringsarbejdet er desuden koordineret med et nedtagningsarbejde af en kran i området for at undgå, at der skal afspærres flere gange.

Mens arbejdet står på, er Europaplads lukket for bilister fra onsdag aften d.5. april til lørdag morgen d. 8. april. Der vil være behørig skiltning i området. Cyklister og fodgængere kan passere. Det anbefales, at bilister i stedet kører via Ringgaden.

Efter d. 8. april og de følgende fire uger frem til 1. maj vil der desuden være lukket for bilister på Europaplads mod Dokk1, mens cyklister og fodgængere også her kan passere. Bilister kan i mellemtiden benytte Jægergårdsgade og tungere trafik kan køre via Sumatravej og Marselis Boulevard. 

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.