Fire plejehjem uden tilsyn i 2022: »Lovbrud« og »løftebrud«

Aarhus Kommune nåede i 2022 ikke at udføre de lovpligtige tilsyn med plejehjemmene. Et år og ni måneder uden tilsyn er ikke godt nok, erkender digitaliseringschef.

Artiklens øverste billede
Ældrerådet kalder det både lovbrud og løftebrud, at Aarhus Kommune ikke har udført tilsyn på fire plejehjem i 2022. Arkivfoto: Ole Lind

Et år og ni måneder. Så længe gik der, inden Åbyhøj-plejehjemmet Åbygård i januar fik besøg af et kommunalt tilsyn.

Ifølge loven skal Aarhus Kommune hvert år udføre et uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjemmene for at sikre, at forholdene for de ældre beboere er i orden.

Din Avis Aarhus kan dog nu afsløre, at ikke blot Åbygård men yderligere tre plejehjem ikke fik et kommunalt tjek i 2022. Det viser en gennemgang, som avisen har lavet af alle de seneste tilsynsrapporter.

Ifølge Ældrerådet er det både lov- og løftebrud.

»Vi er stærkt utilfredse med, at det er endt sådan her. Det er jo brud på loven, men også et løftebrud. Vi har flere gange over for forvaltningen og udvalget påpeget, at vi ikke mente, at man kunne nå det i 2022. Men vi er gang på gang blevet lovet, at det ville ske,« siger Jan Radzewicz, der er formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Han forventer, at magistratsafdelingen, der i øjeblikket har en konstitueret direktør, efter fyringen af Hosea Dutchske i oktober sidste år, snart får en styrket ledelse:

»Vi forventer, at der med den nye direktør kommer bedre styr på tilsynene.« 

Ny mand i front for magistratsafdelingen er Christian Boel, der tiltræder 19. april.

Satte tilsyn på pause

Din Avis Aarhus kunne i juni sidste år afsløre, at kommunen havde sat kontrolbesøgene på pause i første kvartal af 2022. Det skete på trods af, at der i flere kritiske tilsynsrapporter fra 2021 direkte stod, at et opfølgende tilsyn skulle udføres i første halvdel af 2022.

Den daværende direktør for Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, sagde dengang til Din Avis Aarhus, at man havde udsat besøgene, mens man arbejdede på en ny model for tilsyn:

»Vi kommer til at lave tilsyn på alle plejehjem i 2022. Det er det, vi skal, og det vi gør.«

Så du er ikke bekymret over, at man ikke har lavet tilsyn i første halvdel af 2022?

»Der kommer tilsyn i 2022. Så nej, jeg er ikke bekymret,« lød det i juni fra Hosea Dutschke.

En udtalelse, der skulle vise sig ikke at holde stik. Og som Ældrerådets formand på daværende tidspunkt anså for at være »lige nonchalant nok«.

Poul Martin Christensen, kontorchef, Digitalisering og Kvalitet, Sundhed og Omsorg, forklarer, at sygdom er skyld i, at kommunen ikke nåede i mål med tilsynsbesøgene:

»Vi blev ramt af sygdom, der gjorde, at vi desværre måtte udskyde nogle planlagte tilsyn. Det betød, at vi nåede nogle dage ind i januar, før vi nåede alle tilsynsbesøg.«

Ikke det, vi tilstræber

Har I været gode nok til at planlægge, når sygdom kunne betyde, at I ikke opfylder den lovpligtige tilsynspligt?

»Ja, det, synes jeg, er godt nok. Vi har indført et helt nyt koncept for tilsyn. Det kostede noget tid. Men vi nåede i mål. Men vi har jo ikke flere ressourcer end vi har, og så kan bufferen jo slippe op,« siger Poul Martin Christensen.

For Åbygård Plejehjem betød forsinkelsen, at man måtte undvære tilsynsbesøg i et år og ni måneder - er det i orden?

»Nej, det er da for lang tid. Målet er at udføre et tilsyn en gang om året, så når vi ikke når det, så er det ikke godt. Det er ikke det, vi tilstræber,« siger Poul Martin Christensen, der understreger, at alle plejehjem får et tilsynsbesøg i 2023.

Han har ingen kommentarer til Ældrerådets kommentar om løftebrud fra forvaltningens side.

Den nye tilsynsmodel betød, at 20 plejehjem i 2022 fik et såkaldt internt læringsbesøg. 28 plejehjem fik et besøg fra kommunens nye eksterne tilsynsfirma, mens fire plejehjem blev forbigået.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.