»Vi venter ikke på EU«: Rådmand opfordrer klubber til at bringe de gode løsninger i spil

Flere steder i Aarhus har man fundet gode måder at forhindre, at de helt små, sorte gummistykker sniger sig med hjem efter en omgang træning på en kunstgræsbane. 

Dermed skulle størstedelen af mikroplasten gerne holde sig på banen, og ikke ende i naturen. 

Ideerne er blandt andet sluser, fliser, elefantriste og opdaterede træningsmanualer. Helt enkelt kan det dreje sig om at huske fodboldspillerne på at tage fodboldstøvlerne på og af på banen.

I alt har syv ud af de 18 steder i Aarhus, hvor der er etableret kunstgræsbaner med gummigranulat søgt og fået penge til miljøvenlige tiltag via en pulje, som Aarhus Kommune har stillet til rådighed.

Dermed er der stadig omkring halvanden million kroner at komme efter i puljen, som består indtil udgangen af året.

»Vi opfordrer klubberne til at søge puljen, for det er et område, vi har brug for at udvikle os på og finde de helt rigtige måder at gøre tingene på. Vi har ikke tænkt os at vente på, at EU beslutter det ene eller det andet,« siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) og henviser til, at en mulig udfasning af brug af gummigranulat lader vente på sig i EU-systemet. 

Rådmanden forklarer, at man siden 2016 har arbejdet med at lave mere miljøvenlige løsninger. Først lavede kommunen en pulje, som klubberne kunne søge støtte fra til at anlægge kunstgræsbaner baseret på andet end gummigranulat, men i efteråret 2021 blev puljen ændret til også at omfatte ”milljøvenlige tiltag på kunstgræsbaner”.

Kun på to ud af de 20 baner, der i øjeblikket eksisterer i Aarhus, er indholdet et andet end gummigranulat. Det drejer sig om Stavtrup IF Fodbold, der har anlagt en bane med BioFill, og Lystrup IF Fodbold der spiller på en bane med sand-infill.

»Vi må konstatere, at gummigranulatet er den mest populære løsning på banerne i Aarhus. Men vi er i dialog med klubberne og opfordrer dem til at lave foranstaltninger, der gør, at gummigranulatet ikke siver ud i naturen,« siger Rabih Azad-Ahmad. 

Har kommunen været god nok til at sikre, at klubberne gør nok for at holde gummigranulatet inden for banerne?

»Vi har krævet foranstaltninger, som eksempelvis sluser, der skal sikre, at man husker at ryste tøjet, inden man forlader banerne. Hvordan klubberne konkret griber det, an er forskelligt.« 

Er du tryg ved, at der bliver gjort nok i klubberne?

»Vi er i hvert fald i dialog med klubberne. Og mange klubber er interesserede i at finde løsninger. VI skal helt sikkert fortsætte af den bane. Det er et område, vi skal udvikle os på, og derfor har vi brug for mere viden.« 

Hvor stort et problem anser du udslip af gummigranulat for at være?

»Der er ingen tvivl om, at vi har brug for mere viden, hvad det angår. Og derfor er vi blandt andet også involveret i et projekt i Silkeborg, hvor man undersøger det nærmere.«

Mere vejledning, tak

Et af de steder, der har søgt puljen om midler til miljøvenlige tiltag, er VSK Aarhus. 

Her har man blandt andet et ’granulat-fang’, som man skal i gennem for at komme ind på banen. Det består af en elefantrist og et skur, hvor man skal tage støvlerne af og på. 

»Og rundt om hele banen er der anlagt en hel masse fliser - flere end påkrævet,« forklarer Thomas Bell Ottosen, der er formand for VSK Aarhus.

Trods de mange tiltag er der dog stadig mange udfordringer for klubben.

»Vi har jo huller ind til banen flere steder, fordi man skal kunne hente bolde, men bruger folk disse huller, når de forlader banerne, så går de jo udenom vores ’granulat-fang’. Så ud over de tekniske anlæg, arbejder vi også rigtig meget med adfærdsændring. For eksempel er det blevet indarbejdet i vores træningsmanualer, hvordan vi skal opføre os på kunstgræsbanen,« forklarer Thomas Bell Ottosen. 

Og så er man i VSK Aarhus holdt op med at rydde for sne på kunstgræsbanen. Ræsonnementet er, at en masse gummigranulat vil blive samlet op sammen med sneen og ligge i en bunke, hvorfra det nemt kan forsvinde ud af banen.

”Men vi kan ikke bruge banen, hvis der ligger sne på den. Så lige nu arbejder vi med, hvordan vi kan salte på banerne. Det er lidt en videnskab at finde rundt i, for vi skal heller ikke skade banen. Det er svært som frivillig forening at stå i,” siger Thomas Bell Ottosen.

Han opfordrer Aarhus Kommune til i højere grad at komme på banen og vejlede klubberne i, hvordan man driver kunstgræsbaner på den mest miljøvenlig måde:

»Det er ikke super nemt som frivillig forening at skulle navigere i skærpede miljøkrav. Jeg synes, det burde være en kommunal opgave at vejlede klubberne.«

Udover VSK Aarhus har klubberne Aarhus Fremad, TST, Lyseng, Braband og TMG Mårslet og ASA søgt og fået bevilliget penge fra puljen, der skal fremme de miljøvenlig løsninger.