Kend din mobil - for seniorer
Formiddagskaffe og kage og et klogere hoved, når detgælder din mobil. Sådan lyder slagtilbuddet fra Risskov Bibliotek, Fortebakken 1 i Risskov, der endnu engang har allieret sig med mobilvante unge fra Egå Produktionshøjskole, som gerne vil lære fra sig i kunsten at beherske en mobiltelefon.
De unge kommer undervejs omkring mange af mobiltelefonens mysterier, så vil du gerne blive bedre til at sms'e med dine børn og børnebørn, er denne formiddag lige noget for dig.
Kend din mobil løber af stabelen tirsdag 6. og onsdag 7. september, begge dage fra klokken 10.00-11.30. Tilmelding senest fredag 2. september, da der er et begrænset antal pladser.
For yderligere oplysningen kan biblioteket kontaktes på tlf 89 40 96 10.