Thomas ordner krop og knold

Fysioterapeut Thomas Pape behandler stress og depression ud fra et fysiologisk synspunkt

Artiklens øverste billede
Fysioterapeut Thomas Pape hjælper blandt andet stress- og depressionsramte ved hjælp af råd om fysisk træning og samtaler. Det handler om, at man skal kombinere fysikken og psyken, siger han.

Der er intet hokus pokus omkring fysioterapeut, Thomas Papes arbejde. Han arbejder ud fra videnskaben, men han har en anden tilgang til folk end mange andre fysioterapeuter.

"Så vidt jeg ved, er jeg den eneste i hele Aarhus, der har speciale i stress og depressioner," siger 36-årige Thomas Pape, der til dagligt bor i Mårslet og er indehaver af firmaet Spine i Højbjerg.

Når han har folk i behandling, hjælper han dem med at skrue på nogle knapper, så de kan komme væk fra depression- og stress-spøgelset.

"Hvis vi er belastet psykisk, så forplanter det sig i kroppen. Det kan for eksempel give lændesmerter og ondt i knæet. Det er ikke bare en forkølelse, der går væk, men noget man skal tage sindssygt alvorligt. Jeg bruger for eksempel træningsdagbøger og gør folk til deres egen træner eller coach, så de ved, hvilke redskaber de skal bruge i hvilke situationer. Jeg arbejder udfra, at kroppen og psyken hænger sammen," forklarer Thomas Pape.

Kald mig ikke stresscoach

Når han har stress- og depressionsramte i behandling, tager han udgangspunkt i det fysiologiske.

"Jeg sætter sundhed i system, så det har en effekt for den stress- og depressionsramte. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke er stresscoach. Jeg er sundhedsfaglig behandler, og jeg kombinerer både træning og samtaler."

Studerende er en niche

Pape tager sig også af studerende, inden de skal sidde ved det berømte grønne bord om sommeren. Gennem øvelser og gode råd hjælper han dem til at klare eksamensræset. Og for ham er de studerende blevet en niche.

"For alle mennesker, ikke kun de studerende, er det vigtigt, at man husker at restituere og tage nogle pauser. Man skal se det som en værdi på højde med, at man børster tænder," siger Thomas.

Udover studerende har han især fokus på sygedagpengemodtagere, så han kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Stress-symptomer:
Hjertebanken
tankemylder
spændingshovedpine
præstationsangst
vejrtrækningsproblemer
søvnmangel
aggressivitet
Ikke alle folk reagerer ens, så man skal lære at spotte, hvilke signaler ens krop sender
"Når summen af belastning (egne krav, syn på livet, arbejde, handlinger og så videre) ikke står mål med de ressourcer vi har, så mærker man det som stress," siger Thomas Pape

Se hjemmesiden: www.spine.dk




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.