Larmende råger i nærheden? Sådan håndterer du dem

Ifølge vildtkonsulent fra Naturstyrelsen kan du forsøge at "skræmme" fuglene væk. Men gør det, inden det er for sent.

Artiklens øverste billede
Rågerne er kloge fugle, og man får sjældent skudt mange af dem, siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Naturstyrelsen. Arkivfoto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Hvert år sender Aarhus Kommune omkring 100 aarhusianske jægere ud på en kommunal mission for at regulere rågebestanden.

De sorte kragefugle, som yngler og lever i større kolonier, kan nemlig være en støjende affære for naboer, og derfor forsøger Aarhus Kommune hvert år at få rågerne til at slå sig ned andre steder.

»Det lykkes i nogle tilfælde, og i andre tilfælde bliver koloniens størrelse så decimeret, at den over flere år ender med at blive opløst. Et eksempel er i den sydlige del af Risskov, hvor der var 800 reder for 20 år siden. Der er ingen af dem, der er liv i i dag,« sagde biolog Niels Jørgen Friis sidste år til Din Avis Aarhus. 

Jægerne kan dog ikke få ram på samtlige råger i Aarhus Kommune, og skulle du være generet af kragefuglene, har vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Sandor Hestbæk Markus et par fifs til at slippe af med dem. 

Stress efter solnedgang

Det er netop nu, i slutningen af februar og starten af marts, at fuglene indfinder sig i kolonier og så småt begynder at bygge reder, inden ynglesæsonen rigtigt går i gang.

Det er muligt at få en reguleringstilladelse til at fjerne de voksne fugle, inden de begynder at yngle, men en regulering er absolut sidste løsning, lyder det fra Sandor Hestbæk Markus. 

Rågerne begynder at lægge æg i kolonierne i slutningen af marts og starten af april. (Arkivfoto). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I stedet peger han på, at man kan forsøge at slippe af med rågerne på andre måder, hvis man døjer med en rågekoloni i baghaven.

»Rågerne begynder at dukke mere og mere op omkring deres ynglekoloni, i takt med at vejret bliver bedre, og solen kommer mere frem,« siger han.

»Oplever man det, gælder det om at stresse dem så meget som muligt og især efter solnedgang.«

Her råder Sandor Hestbæk Markus til, at når fuglene falder til nattero som oftest en halv time efter solnedgang, går man ud og klapper et par gange i hænderne og får rågerne på vingerne.

Vent en halv time, til der er ro i kolonien igen, og gør det så igen og igen, lyder det.

Deadline

Har du en flok naboer, kan man ifølge vildkonsulenten lave en lille vagtordning, så der konstant er en form for stressfaktor for fuglene.

Fuglene er ligesom os mennesker. Det er ikke sjovt at blive forstyrret, når man skal sove, fortæller Sandor Hestbæk Markus.

»Jo mere du gør det op mod ynglesæson, som er i slutningen af marts, jo mere tilbøjelige er de til at flytte sig,« siger Sandor Hestbæk Markus.

»Måske lykkedes det ikke første år, men gør man det løbende, så skal det nok ske.«

Men man skal være varsom, for hvis rågerne allerede har lagt æg, er det for sent.

Du må nemlig ikke forstyrre dem i yngletiden. Og derfor gælder det om at holde ekstra godt øje med, hvordan kolonien udvikler sig.

»Når rågerne er der 100 procent af tiden uden at flyve væk om dagen, så har de lagt æg, og så får du dem ikke til at flytte,« påpeger vildtkonsulenten.

»Men gør du det, inden de lægger æg, så vil de måske finde et andet sted at opfostre ungerne.«

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.