Jonas gav fødselsdagspenge til værested for hjemløse i Aarhus

30-årig mand fra Horsens gav sin fødselsdagsgave, 8700 kroner, til værested på Nørre Allé

Artiklens øverste billede
Jonas Holm Pedersen, som gav 8700 kroner til værestedet Aarhus, hvor Birgitte Thorup er daglig leder.

Det er Birgitte Thorup, som tager imod, da Jonas Holm Pedersen åbner døren på Nørre Alle 25 i Aarhus C. Og da Jonas Pedersen træder ind, får han både en stor tak og et knus af værestedets daglige leder Birgitte Thorup.

Årsagen er, at da Jonas Holm Pedersen for nylig fyldte tredive, ønskede han sig penge. Men i stedet for at beholde pengene selv, skænkede horsensianeren 8700 kroner til Kirkens Korshærs værested for hjemløse og misbrugere på Nørre Alle 25.

Jonas Holm Pedersen har altid haft en stor sympati for de mennesker, som ikke passer ind i samfundets "kasser", og som derfor ofte bliver opgivet og ender på gaden til et barskt og ofte kort liv. I dag er han i Aarhus for at høre om, hvordan hans donation kan give stedets brugere en lille succesoplevelse.

Betyder helt vildt meget

Birgitte Thorup er rørt over Jonas Holm Pedersens donation. Hun forklarer ham, hvad hans penge blandt andet kan gå til:

"Hver sommer i uge 34 tager vi med brugerne på sommerlejr i Trige. Vi kalder det "Varmestue under åben himmel".

Her får brugerne et frirum fra et ellers hårdt liv i byen. De hygger sig og sover under åben himmel. Nogle af brugerne kan holde til at være med i et par timer, mens andre kan være med i næsten hele den uge, det varer," siger Birgitte Thorup og fortsætter:

"Vores brugere blomstrer så utroligt meget, når de får dette pusterum. De bliver stolte mennesker, og det har de bestemt også grund til. Jeg har på disse ture siddet med hjemløse mennesker, og pludselig åbner de sig op, og jeg finder for eksempel ud af, at de ved langt mere om Danmarks-historien, end jeg gør."

"Og de passer på hinanden på kryds og tværs af alder, hudfarve og religion. Jonas´ donation går blandt andet til sådanne ture, men det kan også gå til en hyggeaften her i Aarhus. Men uanset hvad, så gør disse private donationer en stor forskel, for det er jo penge, vi ikke havde regnet med."

De kan ikke bare tage sig sammen

En lille times tid senere er Jonas Holm Pedersen blevet klogere på værestedet, som hver dag har besøg af op mod 80 brugere. Om natten overnatter op mod 40 hjemløse eller misbrugere.

Han ved nu, at den gave, han har givet, gør en forskel. Han uddyber, hvorfor han vælger at hjælpe Kirkens Korshærs værested:

"Jeg synes, at mange "almindelige" mennesker har en misforstået indstilling til de hjemløse, som lever på samfundets bund. Mange siger: "De kan da bare tage sig sammen". Men så enkelt tror jeg ikke, det er. Alle mennesker kan få denne skæbne, hvis man er uheldig. Derfor vil jeg gerne hjælpe."

Birgitte Thorup supplerer:

"Det er helt rigtigt. For mange af de mennesker, der kommer her, er det en nærmest uoverskuelig opgave at finde syv kroner til en øl, så de kan dulme abstinenserne. Alligevel finder man ud af, at de er varme og kloge mennesker, når man taler med dem. Det er der mange, som ikke tænker over."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.