Cafe Paradis genopstår med livejazz
Baren i Paradisgade genåbner med midnatsjazz og hyggelige sjusser
En af Aarhus' ældste barer genopstår. Cafe Paradis, der ligger lige over biografen Øst for Paradis i Paradisgade 9, slår nu igen dørene op. Ambitionen er at skabe verdens mest hyggelige bar.
Den nye Cafe Paradis kommer til at have åbent torsdag, fredag, lørdag fra kl. 20.00-05.00 og vil om lørdagen byde på midsnatsjazz med blandt andre Morten Haugshøj, Ulrik Bisgaard og Kwella. Fredag og lørdag skal man være over 23 år efter kl. 23.
Genåbningen af baren markeres med live musik torsdag den 25. august fra kl. 20-01.00, hvor aftenens hovednavn er Reverend Shine Snake Oil co. (US), og derudover spiller også Orange Monks (DK) og Roli Soli (DK), der er et Aarhus-baseret jazzband, hvor forsanger Allan Kjer synger på dansk.