Café Kaffegal giver førtidspensioneringer kamp til stregen

Ny socialøkonomisk café- og restaurant har allerede efter få åbningsdage fået rigtig god vind i sejlene med sit helt unikke koncept, hvor kulinariske oplevelser af høj kvalitet er blandet med et krystalklart socialt samfundsengagement

Artiklens øverste billede
Folkene bag Café Kaffegal: Brian Sørensen, generalsekretær i Sindslidendes Vilkår, sammen med køkkenchef Lasse Davis Povlsen (th) og restaurantchef Simon Ryesgaard.

Under navnet Café Kaffegal har Århus fået en ny café og restaurant i Nørregade, som århusianerne på få dage har taget godt imod. Caféen er allerede røget ind på en førsteplads på anmeldelsesportalen MangoSpot.dk med mere end 1.600 sidebesøg på en måned.
Konceptet bag den nye café er at give århusianerne kulinariske oplevelser af høj kvalitet, som enten kan nydes i den hyggelige og rummelige restaurant eller "to go" med god samvittighed.
Café Kaffegal drives af et team på 35 i et mix mellem engagerede fagfolk, frivillige og psykisk sårbare ansat på særlige vilkår.
Alle med det fælles mål at arbejde professionelt med at servicere århusianerne og med missionen om at skabe et bedre og mere rummeligt samfund.
Det er den sociale iværksætter Brian Sørensen, der blev Årets Østjyde i 2005, der står i spidsen for den nye "ud-af-boxen velfærdsløsning" med støtte fra Socialministeriet og medicinalfirmaet Lundbeck.
Næsten en kvart million danskere er på førtidspension og tal fra Ankestyrelsen viser, at der alene i 2008 var 16.638 danskere, som blev førtidspensioneret og heraf blev de 48 procent førtidspensioneret på baggrund af en psykisk lidelse. Nyere tal for de første tre kvartaler af 2009 viser, at 1.079 unge mellem 15-29 år – eller fire om dagen - førtidspensioneres.
En udvikling som ifølge en analyse fra CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, viser en stigning på over 30 procent gennem de seneste sidste 4 år.
"Imens landspolitikerne strides om en revision af førtidspensionsreformen fra 2003, og kommunalpolitikerne drøfter besparelser på psykiatriområdet, så er det på tide at vi, på tværs af sektorer, samarbejder om at tænke mere "ud af boxen" i forhold til at løse nogle af de enorme velfærdsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor," siger Brian Sørensen, der til daglig er generalsekretær i Sindslidendes Vilkår.

Café Kaffegal er Sindslidendes Vilkårs sidste skud på stammen af virksomheder, som bærer betegnelsen socialøkonomisk virksomhed, fordi virksomhedernes formål er at skabe arbejdspladser til psykisk sårbare mennesker, som står på sidelinjen af det danske arbejdsmarked. På baggrund af den grundtanke geninvesteres virksomhedernes overskud, så der kan skabes endnu flere arbejdspladser for psykisk sårbare mennesker.
Caféen er stærkt inspireret af Sindslidendes Vilkårs anden socialøkonomisk virksomhed, Proremus ApS, der siden 2006 har eksisteret på almindelige markedsmæssige vilkår med at sælge professionelle serviceydelser indenfor blandt andet hjemmesider og grafisk design.

De to socialøkonomiske virksomheder beskæftiger i alt 25 psykisk sårbare mennesker i fleksjob, skånejob eller i virksomhedspraktik fra flere østjyske kommuner og har de sidste 6 måneder modtaget mere end 70 uopfordrede ansøgninger fra psykisk sårbare mennesker, som ønsker at genindtræde på arbejdsmarkedet på særlige vilkår.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.