Er du Danmarks hurtigste rodfrugtskræller?
Alle kan møde op i Bruun's Galleri og deltage i DM i rodfrugtskrælning
Er du en haj til at skrælle gulerødder, pastinakker og rødbeder? Så var det måske en idé at møde op i Bruun's Galleri på lørdag, hvor der er DM i rodfrugtskrælning.
Det gælder om at skrælle flest rodfrugter på to minutter, og alle der møder op på dagen kan deltage. Den forsvarende Danmarksmester skrællede sidste år lige godt fire kilo på to minutter.
Ernæringseksperten Morten Skærvad, kendt fra "De fantastiske fem," er overdommer i konkurrencen, og han vil desuden vise, hvordan man nemt kan lave lækre og sunde grønsagsretter.
DM i rodfrugtskrælning finder sted i ni udvalgte byer med Århus som det første stop. Den lokale vinder i hver by får et gavekort til Kvickly på 1.000 kr.
Danmarksmesteren er den, der skræller mest af alle deltagerne, og det bliver belønnet med et gavekort på 5.000 kr. til Kvickly.
Århus konkurrencen foregår lørdag 6. marts kl. 11-15 i Bruun's Galleri.