Fra skoleleder til mediemand

Troels Klit går på efterløn og starter eget firma

Artiklens øverste billede
Troels Klit etablerer sit eget firma Mediemanden. På hjemmesiden www.mediemanden.dk, som er under opbygning, kan der ses mere om firmaet og tankerne bag.

1. marts siger Troels Klit farvel til Tranbjerg Skole efter 18 år som skoleleder og goddag til en tilværelse som selvstændig med firmaet Mediemanden.
Beslutningen om at stoppe som 63-årig - han fylder i februar - blev taget allerede for et par år siden. Og han har haft tid til grundigt at overveje, hvad det nye store frikvarter skal bruges til.
"Jeg mener, at det at fortælle historier er noget, der er brug for", fortæller Troels Klit.
Med sit firma Mediemanden har han tænkt sig at henvende sig til familier, hvor den ældre generation gerne vil fortælle børn og børnebørn om deres rejse gennem tiden.
"Jeg har for nylig mistet mine forældre, og hold da op alt det, som jeg havde taget for givet og troede, at jeg vidste noget om. Men det viste sig, at det gjorde jeg egentlig ikke. Du kan samle en sølvske op fra et skab, og så er der nogle initialer, men hvornår og i hvilken anledning blev skeen egentlig givet. Du ved det ikke", siger han.
Troels Klits tanke er at tage ud og besøge interesserede familier nogle gange og lave interviews, tage fotos og optage video, ligesom han vil kigge i fotoalbum og på de gamle billeder og ting, der hænger på væggene. Meningen er, at der ud af besøgene skal komme en billedbog og en dvd-film suppleret af et slægtstræ i fire til fem led, som familierne så kan købe.

På iværksætterkursus

For at forberede sig på tilværelsen som selvstændig har Troels Klit været på et iværksætterkursus på Århus Købmandskole i Viby i efteråret, så han føler sig godt rustet.
Ud over firmaet vil Troels Klit ud som lærervikar, og han har taget kontakt til skolerne omkring Beder, hvor han bor. Tiden skal også bruges på familien, der tæller hustruen Lene, 52 år, der er afdelingssygeplejerske på Århus Kommunehospital (Ved sammenlægningen Århus Sygehus), og de fem sammenbragte børn Sofie, 21 år, Tina, 28 år, Pia, 33 år, Birgitte, 35 år, og Charlotte, 37 år. Der er også fire børnebørn, som Troels Klit gerne vil være mere sammen med.
"Som skoleleder er du på, så jeg har ikke haft megen fritid. Det er et job, der slider på én. Du er altid i første række, og alting hænger på dig", fortæller Troels Klit.

Vemodigt farvel

Selv om Troels Klit glæder sig til at få mere tid, er det ikke uden vemod, at han siger farvel til Tranbjerg Skole. Han blev uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1969 og arbejdede i 18 år på Strandskolen i Risskov kun afbrudt af et år som udvekslingslærer i Skotland i 1981/82. Efter en afstikker til Løvel Skole ved Viborg, hvor han var skoleleder, kom han til Tranbjerg Skole 1. marts 1992, og han kan se tilbage tilbage på en skole i forandring.
I dag er der 602 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse og 85 ansatte. Men oprindelig var skolen en landsbyskole. I Troels Klits tid som skoleleder er der kommet nye læringssyn til, en ny skole, Grønløkkeskolen er skudt op i Tranbjerg, med et tæt samarbejde til følge, og skolerne er blevet organiseret i Børn og Unge Forvaltningen i Århus Kommune.
Efter Troels Klits mening har den nye organisering givet mere sammenhæng mellem skolerne, og hvad der sker i dagplejen, børnehaverne og SFO'en. Han ser også positivt på, at Tranbjerg Skole har fået mange tosproglige børn.
"Det har været en rigtig god oplevelse. Selv om det er besværligt med bussen, tror jeg, det er rigtigt, at de kommer hertil fra Brabrand. De ser en lidt anden verden, end de er vant til, og får faglige udfordringer. Men de kan leve op til dem, og vi kan mærke, at det lykkes for dem", slutter han.
I alt er 12 procent af de 602 elever på Tranbjerg Skole tosproglige.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.