Præsteklumme: Hellere en reaktion – end bare ligegyldighed

præsteklumme Det vi har på hjerte, synes vi, er vigtigt. Vi vil have en reaktion. Et ligegyldigt skuldertræk er sværere at forstå end uenighed og diskussion. Hvordan kan man være ligeglad?

Det er ikke mange gange, vi hører om i evangelierne, at Jesus bliver rigtig vred; men det sker, og i et af tilfældene er det, da han mærker den konstante ligegyldighed, som beboerne i de byer, han prædiker i i Galilæa, møder ham og hans ord med.

Ligegyldighed er noget af det mest lammende. Ligegyldighed viser, at den, man står over for, ikke betyder noget. Og så kan man blive vred - af afmagt; for hvordan få det til at trænge ind, som man gerne vil sige? Hellere en negativ reaktion end slet ingen.

Men vreden kan også udspringe af bekymring, omsorg for den, der ikke hører. Det kan være et forsøg på at udtrykke, at den man er vred på faktisk betyder noget. Man reagerer, fordi vedkommende ikke er ligegyldig for én, og man vil ikke bare give op.

Det vil Jesus heller ikke. Vreden fik ham ikke til at miste lysten til at fortsætte med at give budskabet om Guds kærlighed videre. Han fortsatte; for det var det, han var kommet til jorden for.

At han ind imellem kunne reagere særdeles menneskeligt, selvom han er Guds søn - ja, det er fordi han også er Marias søn med samme følelser, som vi kender. Glæde, humor, afmagt - og her vrede. Han kendte alle et menneskes reaktioner; men han kunne ikke forstå ligegyldigheden - hvor mennesker ikke ville tage stilling, bare kolde, ligeglade.

Det sker vel også for os selv, at vi har så travlt med vores eget, eller ikke orker at tage stilling til det en anden fortæller os, så vi er ligeglade med det eller den, vi står overfor. Det er nok noget af det værste, man kan møde andre med, kold ligegyldighed. Jeg vil gøre et forsøg på at hanke op i mig selv næste gang, den stikker sit grimme fjæs frem.