Aarhusiansk dagplejemor modtager kongelig medalje: »Det var, som om tiden stod stille«

Aarhusianske Kisser Ørsted havde i begyndelsen af denne måned en af de dage, hvor hun nok lige skulle knibe sig selv i armen for at være sikker på, at det var virkelighed.

Normalt bruger hun nemlig sine hverdage med at passe små dagplejebørn, men mandag 6. februar var det kronprins Frederik, hun stod overfor. 

»Det var, som om tiden stod stille. Jeg kom ind, sagde tak, og så fik vi en lille snak, men jeg kan slet ikke huske, hvor lang tid det tog. Det kan jeg virkelig ikke,« fortæller den 60-årige dagplejemor fra lejligheden på Skelagervej i Skejby, hvor hun i alle ugens hverdage passer små børn.

Det gør hun også, da Din Avis Aarhus snakker med hende. Hun har dog god tid til at snakke, for børnene snorksover i deres barnevogne, forsikrer hun. 

Det skulle hun ikke tænke over den mandag for nogle uger siden. Der havde den aarhusianske dagplejemor valgt at snuppe en fridag for at tage til hovedstaden. På Christiansborg Slot ventede kronprins Frederik nemlig på hende og omkring 80 andre danskere, som havde en god grund til at sige tak.

For Kisser Ørsteds vedkommende var det en tak for modtagelsen af Dronningens Fortjenstmedalje i sølv. Hun var derfor i audiens hos kronprinsen, der vikarierede for sin sygdomsramte mor.

Stor udvikling

Den kongelige medalje modtog Kisser Ørsted i december, da hun fejrede 40 års jubilæum som ansat i Aarhus Kommune, hvoraf de seneste 31 år har været som dagplejemor.

»Det er meget specielt at modtage sådan en medalje, og jeg synes, at det er en fin gestus fra vores kongehus, at man uddeler medaljer til folk, som har arbejdet så længe samme sted,« fortæller Kisser Ørsted, som med medaljen i hånden meget passende kan kigge tilbage på sine mange år som dagplejemor. 

For der er sket en del gennem årene, og hun kan sagtens se en forskel på, hvordan forældre er i dag sammenlignet med for 30 år siden.

»Da jeg startede, havde man ”Bogen om barnet”. Hvis der var noget, man var i tvivl om, så kunne man slå op i den. Nu har man internettet, hvor man kan slå alverdens ting op. Jeg synes, at det nogle gange kan være lidt synd for forældrene, fordi de føler, de skal fremstå som nogen, der ved rigtig meget. De bliver også presset fra rigtig mange sider, fordi de skal leve op til en masse ting på de sociale medier,« lyder det fra Kisser Østed.

Sådan var det ikke for 30 år siden, men det er ikke kun forældrene, der har ændret sig. Det har selve jobbet som dagplejemor også.

»Det har det i den grad. Der er meget større krav til, hvad vi skal med børnene i løbet af en dag i forhold til læreplanstemaer, men det er jo meget godt,« fortæller Kisser Ørsted, som i sin dagpleje har to faste børn og to gæstepladser.

Positivlisten er længst

Selvom hun nyder dagligdagen med »de små poder«, som hun selv omtaler børnene, så har hun flere gange i løbet af årene stoppet op og tænkt, hvorvidt hun skulle fortsætte.

»Det har jeg gjort, når der har været meget store ændringer, som har været bestemt ovenfra. Så er det, at man tænker, om man skal blive i det her,« fortæller Kisser Ørsted.

Det gjorde hun blandt andet, da det blev besluttet, at dagplejen skulle lægges ind under dagtilbuddene i Aarhus Kommune. Uvisheden om, hvad det ville få af betydning, gjorde hende urolig.

»Men så længe positivlisten er længst, så er det her, jeg skal være,« lyder det fra dagplejemoren, som dagligt kan kigge på den fornemme medalje og blive mindet om, at hun har haft et langt arbejdsliv med små børn:

»Det er en tung medalje, som jeg sørger for at passe på. Den ligger her på mit køkkenbord i sin fine æske,« fortæller Kisser Ørsted, imens hun sørger for også at holde øje med, om dagplejebørnene stadigvæk sover.

Det gør de. Lidt endnu, for de er vist ved at vågne, konstaterer den erfarne dagplejemor, og hun må om nogen have styr på det. Der er dog lige et enkelt spørgsmål, som presser sig på. 

For hvad snakker man egentlig om, når man er i audiens hos kronprins Frederik? Der bliver stille i et par sekunder, før Kisser Ørsted har tænkt sit svar igennem:

»Det vil jeg ikke afsløre. Det var meget personligt, så det holder jeg for mig selv.«