Aarhus dropper at klappe slam i egen kommune, men planlægger stadig at dumpe i Hjelm Dyb

Du har måske hørt om Aarhus Kommunes planer om dumpning af slam, såkaldt klapning af sediment, i Syddjurs marine baghave, Hjelm Dyb? Du har måske også hørt, at samme kommune netop har meldt ud, at de gerne vil undgå klapning, og at det budskab har nået flere medier, hvoraf Århus Stiftstidendes leder onsdag 8. februar konkluderer, at nu kan miljøforkæmpere ånde lettet op?

Så enkelt er det dog ikke, for Aarhus Kommune har stadig planer om klapning, men at finde vej gennem de planer er nogenlunde som at svømme gennem slam. Mudret og uigennemsigtigt. Lokalavisen Syddjurs har dog alligevel taget svømmebrillerne på, bevæget sig ned i de rørte vande og på bunden fundet både gode og dårlige nyheder for dem, som synes at klapning i Hjelm Dyb er en dårlig ide.

Så kære læser, tag en dyb indånding og dyk med ned i et hav i høj bølgegang skabt af politiske svømmetag og pres fra protester.

Først lidt historik.

Aarhus Kommune arbejder lige nu på to store projekter ved Marselisborgs havneområde, nemlig udvidelse af ydermolen og etablering af et nyt renseanlæg, kaldt ReWater.

Det første, havneudvidelsen, har fået massiv omtale i medierne, ikke mindst på grund af de protester, det har affødt fra Aarhus-borgere og eksperter på miljøområdet. Fra et Syddjurs-synspunkt er det væsentlige omkring udvidelsen ikke så meget, om en ny mole spærrer for udsigten fra Tangkrogen til Mols, som i sig selv kan være slemt nok, men mere spørgsmålet om den afledte effekt af anlægsprojekter i en havn, nemlig det sediment, populært kaldt bundslam, der skal afskaffes. 

Undgå klapning

I første omgang planlagde Aarhus Havn sammen med Aarhus Kommune at klappe ikke mindre end 5 millioner kubikmeter sediment ved Fløjstrup i den sydlige del af Aarhus Kommune. Det blev siden reduceret til 1, 8 millioner kubikmeter. Onsdag 8. februar indgik fire partier dog et forlig om første etape af havneudvidelsen. Her er der enighed om, at klapningen skal reduceres. I pressemeddelelsen, der fulgte, lød det blandt andet:

»Partierne er enige om, at Aarhus Havn har en vigtig opgave i aktivt at bidrage til at forbedre havmiljøet i Aarhus Bugt. Forligspartierne er enige om, at målet er fuldstændig at undgå klapning af sediment. Mængden af klapning reduceres med minimum 1,4 mio. m3. Forligspartierne ønsker, at der anvendes den nyeste og bedste teknologi for at forsøge at undgå klapning af de resterende 400.000 m3 sediment, så klapning i bedste fald kan undgås. Forligspartierne er desuden enige om, at der skal findes den bedst mulige klapplads, hvor der tages hensyn til havmiljøets tilstand – og ønsker derfor ikke klapning ved Fløjstrup Strand. Aarhus Havn skal således finde en ny klapplads, der lever op til intentionen om at mindske påvirkningen af det marine liv. Denne klapplads vil blive fulgt før, under og efter klapningen.«

Så langt så godt, men flere spørgsmål melder sig, inden vi bevæger os videre:

Har Aarhus Kommune skiftet mening om klapningen på grund af protesterne, af hensyn til miljøet eller en god mudderblanding af begge dele? Og hvor mon kommunen vælger at klappe, hvis det alligevel skulle blive nødvendigt, og bliver det inden for egen kommunegrænse?

Ny ansøgning

Hvis du endnu ikke har mistet retningssansen, så er vi nu nået frem til det andet projekt ved Marselisborg Lystbådehavn, nemlig etableringen af et nyt renseanlæg. Marselisborgs Renseanlægs nuværende kapacitet udløber omkring 2028, og projekt Aarhus ReWater, som er et topmoderne og bæredygtigt rensningsanlæg, arbejder lige nu med to forslag til, hvor det nye anlæg skal ligge. Aarhus Vand er et aktieselskab ejet af Aarhus Kommune. For et år siden indsendte selskabet en ansøgning til Miljøstyrelsen, hvor de bad om lov til at klappe sediment i Hjelm Dyb. Det skrev vi også om her i avisen tilbage i januar 2022, og protesterne var mange fra både miljøorganisationer, lokalpolitikere, lystfiskerforbund, almindelige borgere og så videre. 

En ansøgning, som i forbindelse med det ene placeringsforslag bad om lov til at klappe knap 1 millioner kubikmeter sediment i Hjelm Dyb og i det andet forslag ønskede at klappe 300.000 kubikmeter.

Det har altså aldrig været i forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn at klapning i Hjelm Dyb var på spil. Det har kun været på tale i ReWater-projektet. Sagen har dog været overdøvet af larmen fra udvidelsen af Aarhus Havn. Den har så at sige befundet sig under overfladen, men larmen fra protesterne mod klapning har dog ikke undgået at påvirke Aarhus Vand, og derfor har de nu lavet om i sin ansøgning. 

»Det er klart, at det store fokus på miljøkonsekvenserne og den generelle debat om klapning har gjort, at vi nu har kigget på, om vi kan gøre noget anderledes,« udtaler pressechef for Aarhus Vand, Jan Tøibner.

Også Inge Halkjær Jensen, der er Aarhus Vands projektchef for ReWater, har rykket sig i forhold til klapning. I januar 2022 sagde hun til TV2 Østyjylland: 

»Projektet bygger på grundige undersøgelser af konsekvenserne ved klapning. Ud fra den professionelle, faglige viden, man har i dag, er det den bedste måde at gøre det på.«

I dag siger hun til Lokalavisen: 

»Det var den viden, der var på det tidspunkt. Nu er vi et nyt sted.«

Aarhus Vand er ved at lægge sidste hånd på en revideret ansøgning til Miljøstyrelsen. Første udkast lå færdigt onsdag 8. februar, altså samme dag som forliget om Aarhus Havn endte med en reduktion af behov for klapning. Her ansøger Aarhus Vand, ejet af Aarhus Kommune, nu om enten ved projekt 1 at klappe 250.000 (reduktion på 50.000 kubikmeter) og eller ved projekt 2 at klappe 750.000 (reduktion på godt 200.000 kubikmeter). 

Sideløbende ansøgningen pågår arbejdet med at lave en lokalplan for hele Tangkrogen, som etableringen af det nye rensningsanlæg, ReWater, er en del af. Den forventes at ligge klar slut 2023, og skal som alle andre lokalplaner gennem både høring og politisk behandling. Her får de aarhusianske politikere, som netop har fundet det nødvendigt helt at fjerne planerne om at smide bundslam i egen baghave, Fløjstrup, jo så mulighed for at forholde sig til, om de synes, det er en god ide at dumpe slam i Hjelm Dyb. 

Politiske principper

Jesper Kjeldsen er en del af den aarhusianske socialdemokratiske byrådsgruppe, som var en del af de fire partier, der indgik forlig om havneudvidelsen og i den forbindelse udtrykte ønsket om helt at undgå klapning. Han sidder samtidig i Aarhus Vands bestyrelse, som jo netop nu, omend i mindre omfang, fortsat søger om lov til at klappe i Hjelm Dyb.

»Man er i løbet af det sidste år blevet klogere, og derfor arbejder vi i Socialdemokratiet i Aarhus absolut for at begrænse klapning. Det princip vil jeg også bruge til politisk at påvirke processen omkring etableringen af det nye renseanlæg. Uanset, hvordan man klapper, så forstyrrer det havbunden, og vi skal selvfølgelig være så skånsomme, som vi kan. Vi mener, der skal gøres alt for afsøge muligheder for nye teknologier. Men vi kan komme i situationer, hvor der ikke er andre udveje. Vi tror dog på, de ny teknologier kommer, og dem mener jeg generelt, man skal gøre brug af. Det gælder både i forhold til ReWater og Aarhus Havn,« siger han, og understreger, at det i sidste ende Miljøstyrelsens beslutning om og hvor der skal klappes.

Allerede da de første planer om klapning i Hjelm Dyb blev offentliggjort, markerede et samlet byråd fra Syddjurs sig med klar modstand. Kommunen har blandt andet afgivet høringssvar til styrelsen, som er myndighed indenfor klapninger, og der har været talrige henvendelser i det partipolitiske system, hvor de lokale politikere har udtrykt stærke bekymringer i medierne. Tilbage i februar 2022 sagde formanden for Natur-, teknik-, og miljøudvalget i Syddjurs, Kim Lykke Jensen til Lokalavisen Syddjurs, at en dumpning i Hjelm Dyb ikke kan undgå at ændre drastisk på forholdene.

«Hjelm Dyb er et helt specielt sted, som nogle af os tidligere har forsøgt at få klassificeret som en maritim nationalpark. Der er nogle helt unikke forhold. Der skulle være det fineste rev med rig bundvegetation og et enestående dyreliv. Ud fra min ydmyge lægmandsvurdering, så virker det underligt, at man vil dække sådan noget til.«

Han opfordrer derfor nu Aarhus Kommune til at praktisere, hvad den prædiker.

»Syddjurs Kommune arbejder tæt sammen med Aarhus Kommune i et tværkommunalt samarbejde med flere østjyske kystkommuner for at få skabt en bedre miljømæssig og biologisk tilstand i vores nære havmiljø, som længe har gispet efter vejret. Derfor regner jeg meget stærkt med, at politikerne i Aarhus sørger for enten at udnytte det opgravede sediment på land - eller på anden vis sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af havmiljøet, hverken på den korte eller lange bane. Ellers praktiserer man i hvert fald ikke, hvad man prædiker i vores nabokommune mod syd,« udtaler Kim Lykke Jensen.

I starten af artiklen lovede vi, at der både ville være gode og dårlige nyheder for dem, som synes, at klapning i Hjelm Dyb er en skidt ide. Den dårlige nyhed er, at selv om Aarhus Vand har skiftet kurs og vil klappe mindre, så ønsker de stadig at klappe minimum 250.000 kubikmeter, potentielt 750.000. Den gode er, at det tilsyneladende hjælper at protestere.