Fakta om havneudvidelsen: Her er, hvad byrådets flertal har besluttet

• Aftalen omfatter beslutning om havneudvidelse på 43 hektar samt Aarhus Blueline
• En ny ydermole rykkes op til 314 meter tættere på havnen og bliver 100 meter kortere end foreslået. Det samlede havneareal reduceres med 21 hektar land og 21 hektar vand i forhold til det ansøgte og sikrer sigtelinjer mod Mols og Skødshoved.
• Byggehøjde og byggemuligheder reduceres, hvilket forbedrer udsigt over bugten.
• Udvidelsen sker etapevis.

Klima og CO2:

• Anlæggelsen af Yderhavnen skal være CO₂-neutral. Aarhus Havn forpligtes til at rapportere på anlæggets udledning, samt på hvilke konkrete CO₂-neutraliserende tiltag, der løbende iværksættes.
• Partierne stiller meget skrappere klimakrav til havneudvidelsen, end når kommunen hidtil har bygget eksempelvis skoler, idrætsfaciliteter og infrastruktur.
• Første fase af anlægget (etableringen af ydermolen) er CO₂-neutral i 2030.
• CO₂-neutralitet opnås blandt andet ved hjælp af følgende konkrete projekter: Etablering af en midlertidig solcelleø bag ydermolen, solceller på havnens tage og ved dryport samt landstrøm til containerskibe samt projekt med energisymbioser mellem virksomheder på Aarhus Havn.
• Fordi transport på store containerskibe er 12 gange mere energieffektivt end transport på lastbiler, vil havneudvidelsen samlet set bidrage til en mindre CO₂-udledning, end hvis Aarhus Havn ikke udvides

Havmiljø:

• Aftalen forpligter Aarhus Havn til at bidrage aktivt ind i genopretning af Aarhus Bugt
• Der etableres kystnære stenrev under havet og plantes ålegræs for at bidrage til biodiversitet. Havnen skal investere 5 mio. kr. i ålegræs.
• Naturområdet Aarhus Blueline, der er et samarbejde mellem Aarhus Havn, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune etableres for 70 mio. kr. inklusive nye stenrev.
• Næringstilførsel til bugten skal reduceres, eksempelvis ved at omlægge til natur og etablere engsøer.
• Det undersøges, om man kan indgå i storskalaprojekter om eksempelvis (gen)etablering af store stenrev, som er fjernet helt eller delvist af fortidens stenfiskeri, eksempelvis Mejl Flak syd for Sletterhage. Aarhus Havn afsætter 10 mio. kr. til det.
• Klapning: Mængden af sediment til klapning skal reduceres mest muligt eller i bedste fald fjernes med aftalen fra det ansøgte 1,8 mio. m3 til maksimalt 400.000 m3.
• Der skal ikke ske klapning ved Fløjstrup Strand, men i dialog med statslige myndigheder findes alternativ klapplads.
• Råstofindvinding: Behov for at indvinde sand begrænses ved at erstatte med overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Østjylland. Herved reduceres sandmængden fra ca. 19 mio. m3 til 4,3 mio. m3.

Alternativer til Yderhavnen

• Aarhus Havn skal undersøge potentialet for at effektivisere på den eksisterende containerterminal med 10 procent.
• Forligspartierne forudsætter etableringen af en tørhavn, og fremskynder derfor undersøgelserne om at etablere en tørhavn ved Framlev/Harlev Nord
• Aarhus Havn skal fortsætte dialogen med Grenå Havn om fremtidigt samarbejde med særligt fokus på såkaldt fast bulk gods.
• Der arbejdes ikke videre med en alternativ udvidelse af Aarhus Havn mod nord, da det vil være for klimabelastende og økonomisk omkostningstungt pr. ha. sammenholdt med Yderhavnen. Desuden forudsætter denne løsning i omegnen af 3.6 mio. m³ klapning af havsediment.

Økonomi:

• Aarhus Havn har en solid økonomi og opsparing på 400 mio. kr. og alene i 2022 forventes et driftsoverskud på 160 mio. kr.
• Forretningsmodellen består af langvarige lejekontrakter
• Yderhavnens-projektet anlægges i etaper med mulighed for at standse udbygningen, hvis behovet ikke er som forventet. I takt med igangsætning af anlægget vil den økonomiske sikkerhed være øget med omsætning fra den eksisterende havn, og de etaper i Yderhavnen, der løbende er taget i brug.
• Hver etape påbegyndes ud fra en konkret behovsvurdering.

ddp