Indfører pant i Aarhus: Snart skal du huske at gemme takeaway-emballage

Aarhus Kommune er den første i landet til at indføre pant på takeawayemballage.

Artiklens øverste billede
Rådmand Nikolaj Bang håber, at det vil kunne ses på antallet af skrald i gadebilledet, hvis der indføres et pantsystem. Foto: Aarhus Kommune

Som et treårigt forsøg vil Nicolaj Bang (KF), rådmand for Teknik og Miljø, indføre pant på takeaway-emballage.

Dermed vil det snart være slut med at smide to go-kopper og madbokse i skraldespanden. Rammerne og finansiering er på plads til forsøgsprojektet, så kommunen annoncerer nu et udbud efter en eller flere eksterne samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at etablere et pantsystem, som skal kunne bruges i hele midtbyen.

Det oplyser Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

»Aarhus skal gå forrest og være med til at udvikle og afprøve nye og innovative løsninger, der kan understøtte den grønne omstilling. Vi bruger enorme mængder takeaway-emballage i Danmark, og forbruget er stigende. Derfor betyder det virkelig noget, hvis vi kan gøre det nemmere for både forbrugere og erhvervsliv at vælge et mere bæredygtigt alternativ til engangsemballage,« siger Nicolaj Bang i pressemeddelelsen.

Forsøget vil starte med at fokusere på to go-kopper, men det er ambitionen at etablere et retursystem, der kan håndtere flere slags takeaway-emballage.

Ifølge kommunens tal er cirka halvdelen af det affald, der bliver indsamlet fra byens skraldespande og smidt på gaden i Aarhus, fra takeaway-emballage. Der bliver især efterladt mange to go-kopper og ølkrus i byen. Robotarmen SeaProctorOne ved Dokk1 har eksempelvis samlet omkring 100.000 engangsbægere op af Aarhus å i løbet af halvandet år, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Genbrug sparer på jordens ressourcer og vores udledning af CO2. Mere genbrug betyder, at der er mindre affald, der ender som skrald i vores by og vores natur,« fortsætter Nicolaj Bang i pressemeddelelsen.

Ifølge Teknik og Miljø har 25 kaffebarer indtil videre tilkendegivet, at de støtter op om idéen om vaskbare genbrugskopper med pant.

»Vi er mange kaffebarer, der har et stort fokus på at være så bæredygtige som muligt. Samtidig oplever vi, at flere af vores kunder efterspørger et bæredygtigt alternativ til engangskopper. Derfor glæder vi os til se, hvordan et fælles pantsystem kan komme til at fungere,” siger Josephine Svane fra Jumbo Bakery.

Det bliver frivilligt om byens kaffebarer og cafeer vil være med i forsøget. Pantkopperne skal kunne købes og afleveres mange steder i byen, så det bliver så nemt som muligt at pante koppen, når den er tom, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.