Svend Erik har nået en alder, hvor flere venner er væk: Så nu er han frivillig på Aarhus Vinterherberg

»Det er ikke en pligt, men man skal passe på andre mennesker, så godt man kan.«

Ud fra den præmis arbejder Svend Erik Rasmussen fra Voldby som frivillig hos Vinterherberget i Aarhus. Klokken 20.30 åbner dørene på det gamle amtssygehus for udlændinge, der er havnet udenfor systemet og mangler et sted at sove i de kolde nætter.

Svend Erik Rasmussen sætter sig på en træstol i amtssygehusets stue. Han bakser lidt med peberkagerne og skruer låget af tekanden og hælder op.

»Det må være kamillete,« konstaterer han.

Sidste år solgte Svend Erik Rasmussen som 85-årig sin gård med flere tusinde økologiske høns. Her arbejdede fire til fem mand udover ham selv. Efter egen mening er gården solgt for hurtigt, for nu sidder Svend Erik Rasmussen uden arbejde og opgaver i hverdagen.

I avisen læste landmanden, at Aarhus vinterherberg i Tage-Hansens Gade manglede frivillige, og ud fra Svend Erik Rasmussens egen devise: »Når man har overskud, så kan man ligeså godt bruge det.« Meldte han sig som frivillig.

»Jeg forsømmer ikke noget ved at være frivillig. Det hjælper med at holde mig i gang, hvilket er vigtigt, når man har den alder, som jeg har. Så er ens venner, man har haft, siden man var 20, pludselig væk,« fortæller han. 

Mangler frivillige

Siden Svend Erik Rasmussen er blevet frivillig, har der været nok folk, som bruger deres aftener og nætter på at hjælpe andre, men frivillig-kalenderen begynder at have huller. Det fortæller Søren Christensen, leder af Aarhus Vinterherberg, til Din Avis Aarhus:

»Aftenvagterne går okay. Vi mangler flest nattevagter. Selvom der stort set ingenting er at lave om natten - man skal bare være der. Man er to på vagt, hvor den ene sover, og den anden er vågen. Man låser af efter de besøgende, holder øje med, at de ikke brænder hele hytten ned.«

Vinterherberget huser op til 22 overnattende gæster, hvis der er frivillige til at sørge for, at dørene bliver åbnet.

»Det er det allernederste sikkerhedsnet for folk, der er endt i hjemløshed, så det er et vigtigt sted for de folk, som står helt akut og har brug for et sted at være,« fortæller seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Lars Benjaminsen, som ikke overrasket er over at høre, at det aarhusianske herberg har svært ved at finde frivillige.

»Der er en meget høj beskæftigelse i Danmark, så mange har måske ikke tid og overskud til at lave frivilligt arbejde, det kan give en sårbarhed for de her steder,« siger Lars Benjaminsen, som påpeger, at landets herberg har en vigtig betydning for de hjemløse.

Ifølge en undersøgelse, som han har udarbejdet for VIVE, er det således tæt på halvdelen af alle hjemløse, som bruger herberg til at få tag over hovedet om natten.

Og hvad så?

Svend Erik Rasmussen tager en tår af sin kamillete og bruger kun få sekunder på at tænke over spørgsmålet, hvordan han har det efter en nattevagt.

»Der har jeg det godt, man skal bare sørge for at have nok at læse med. Så vil jeg hjem og sove i et par timer. De besøgende siger altid tak. Det er de ikke bange for,« fortæller Svend Erik Rasmussen og fortsætter:

»Vi er jo to, og hvis vi vil, kan den ene sove i køjen - der skal bare være en vågen hele tiden. Det er slet ikke så slemt,« siger landmanden.

Uden hans og de andre frivilliges nattevagter er konsekvenserne for de besøgende enorme.

»Hvis ikke vi får frivillige, er vi nødt til at holde lukket de dage, hvor der er huller i kalenderen,« siger lederen af herberget Søren Christensen, som kan tælle, at vinterherberget de kommende uger står med bekymrende mange ubesatte vagter.

Heldigvis har Aarhus flere herberg, som hjemløse kan besøge. Problemet er bare, at de personer, som kommer på vinterherberget, er særligt udsatte. Som udlænding halter det ofte med det danske sprog, og hierarkiet blandt hjemløse baserer sig på, hvor socialt stærk man er. Uden et sprog og kontakter er vinterherberget det eneste fællesskab, de besøgende har. Hvis de bevæger sig hen til de andre herberg, risikerer de at blive udsat for tyveri, udskamning eller værre af de andre hjemløse, fortæller Søren Christensen:

»Alternativet er gaden. I søndags afviste jeg fire, fordi der ikke var plads her. Så finder de et andet sted at sove. Det kan være kirkegårdene, så sover de på toilettet, under et halvtag eller i en parkeringskælder. Hvis de er rigtig fulde lægger de sig på en bænk, hvor de kan fryse ihjel.«

Dørene åbner

Lyden fra østeuropæisk musik er konstant. Allerede en time inden dørene åbner, er der cirka 15 hjemløse samlet i det gamle amtssygehus’ vindfang. Deres eneste underholdning er hinanden og musikken, de streamer fra Youtube via deres telefoner.

Duften fra en oksekødssuppe begynder at brede sig i bygningen. Aftensmaden beretter om, at klokken nærmere sig åbningstiden - musikken stopper.

»Nu er det vist ved at være tid,« siger Svend Erik Rasmussen. Han referer til, at de hjemløse kan skrive sig op til en seng for natten og få en skål suppe.

Koncentrationen er i top hos aftenvagten, når de 22 hjemløse vil sikre sig en seng at sove i. De stimler sig op med identifikation og forsøger på flere forskellige europæiske sprog og en smule dansk at forsikre den frivillige om, at netop de skal have sikkerhed for nattens kulde.

Horisonten

Svend Erik Rasmussen overtager snart en gård omkring Randers. Han vil også have noget at give sig til i dagtimerne.

»Jeg har det bedst, når jeg har lidt travlt,« siger landmanden og griner.

Selvom Svend Erik Rasmussen får sig et fuldtidsarbejde med den nye gård, vil han fortsætte som frivillig, og han vil gerne anbefale, at andre også melder sig.

En nattevagt hjælper med at udvide horisonten, mener landmanden. Nætter som frivillig er med til, at Svend Erik Rasmussen ser anderledes på sin tilværelse.

»Alle de mennesker, man omgås, er med til at præge en. De besøgende er et helt andet klientel, end jeg er vant til. Det får man også noget ud af, og ser en anden del af verden,« siger Svend Erik Rasmussen og fortsætter: 

»Sommetider synes vi, at vi går og har det svært og træls, for eksempel da jeg solgte gården, så skal man lige tænke på, hvordan de overnattende har det. Deres situation sætter vores liv i perspektiv. Man kan tydeligt se, at man har det godt.«

Torsdag 9. februar holder Vinterherberget informationsmøde omkring at være frivillig. Det begynder klokken 17.30, og alle, der er interesseret er velkomne.

Selvom Svend Erik Rasmussen ikke er på vagt, og kun er her for at fortælle om sin oplevelse som frivillig, henter han alligevel en klud og en moppe for at tørre suppe op fra gulvet.

»Man skal bruge livet så længe, man har det. Når man har det godt, så skal man ikke sætte sig hen,« siger 86-årige Svend Erik Rasmussen.