Letbane-leverandør har lavet sin egen årsagsanalyse: Viser andre konklusioner

Stadler Rail Service har lavet sin egen analyse af årsagen til de oversete eftersyn af letbanetogene i Aarhus, som forårsagede månedlangt kaos med aflyste afgange.

Artiklens øverste billede
Aarhus Letbane er nu i dialog med Stadler Rail Service i forbindelse med en handlingsplan på baggrund af sidste års problemer med manglende eftersyn. Arkivfoto: Jens Dresling

Der er i kulisserne bag Aarhus Letbane tilsyneladende uenighed om, hvad der førte til, at syv letbanetog i op til et halvt år kørte på skinnerne i Aarhus uden de fornødne eftersyn. Da Din Avis Aarhus for nylig fik aktindsigt i Aarhus Letbanes årsagsanalyse, fremgik det, at fejlene skyldtes en mangelfuld oversigt i det it-værktøj, som bruges til at holde øje med togene.

Nu oplyser det schweiziske selskab Stadler Rail Service, som står for vedligeholdelse af togene, i et mailsvar til Din Avis Aarhus, at man ikke deler alle konklusioner i Aarhus Letbanes årsagsanalyse:

»For at undgå, at sådan en hændelse kan ske fremover i Aarhus, har Stadler også lavet en årsagsanalyse gennem de seneste uger, som kommer frem til lidt andre konklusioner i nogle sammenhænge end den analyse, som Aarhus Letbane har lavet,« skriver Fabian Vettori, der er souschef i Stadlers kommunikationsafdeling, i en e-mail til Din Avis Aarhus.

Han uddyber:

»Stadler deler ikke den opfattelse, at mange af problemerne fandt sted i systemer, som Stadler er ansvarlig for.«

Fabian Vettori har dog ikke yderligere kommentarer og ønsker ikke at offentliggøre Stadlers årsagsanalyse. Han understreger, at Stadler er i god kontakt med Aarhus Letbane om at dele indholdet af begge analyser.

Placerer ikke et ansvar, men

Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane, er godt bekendt med, at Stadler Rail Service også har udarbejdet en årsagsanalyse.

»Det er helt naturligt, at selskaber på størrelse med Stadler også laver en intern undersøgelse af, hvad der er op og ned i forhold til dem. Jeg går ud fra, at vi får en dialog om resultaterne i deres undersøgelse, når vi går i gang med at kigge på handlingsplanen,« fortæller letbanedirektøren til Din Avis Aarhus og oplyser, at man i den forgangne uge har haft det første møde omkring handlingsplanen.

Hvordan kan Stadler komme frem til andre konklusioner, end hvad jeres årsagsanalyse gør?

»Vores årsagsanalyse er jo udarbejdet i fællesskab med Stadler. Hvis deres årsagsanalyse har nogle nuancer på de ting, vi har fundet ud af, så får vi nok en dialog om det,« fortæller Michael Borre.

»Kompliceret ansvarsfordeling«

I årsagsanalysen er der ikke placeret et ansvar, men for nylig fortalte letbanedirektøren til Din Avis Aarhus, at den snak sagtens kan komme på bagkant af handlingsplanen. I den forbindelse sagde han dog følgende til avisen:

»I analysen har vi valgt ikke at pege på ansvar. Men det er jo Stadler Rail Service, der har leveret togene, leveret vedligeholdelsesmanualerne og ifølge kontrakten står for at vedligeholde togene de første seks år. Det er jo derfor deres medarbejdere, som bør have den fornødne viden om, hvad der står i vedligeholdelsesmanualen, og vide, hvordan man bruger IT-systemet i den anledning.«

Tre parter samarbejder om at sikre, at togene i Aarhus fungerer og kører, som de skal. Det er Aarhus Letbane, der ejer togene, Keolis Danmark står for driften af togene, imens Stadler Rail Service er serviceleverandør og står for vedligeholdelse af togene.

Er det ikke i sidste ende dit ansvar som direktør for Aarhus Letbane, at eftersynene udføres, som de skal?

»Det er en meget kompliceret ansvarsfordeling, der er. Vi har jo opdelt sikkerheden i to forskellige områder. Selskabet Aarhus Letbane har det fulde ansvar for sikkerheden på infrastrukturen. Operatøren Keolis har sikkerhedsansvaret for driften, så de skal følge op og sikre sig, at de tog, de får leveret fra Stadler, er sikre. Så ansvaret på sikkerheden på togene ligger i samspillet mellem Keolis og Stadler i henhold til jernbaneloven,« fortæller Michael Borre.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.